Blue Vision A/S’ datterselskab, Strandpromenaden A/S, indgår tillæg til aftale med Freja Ejendomme A/S om betalingsvilkårene for restkøbesummen for ejendommen beliggende Strandpromenaden 33-39



Dato: 6. juli 2012
Årets meddelelse nr.: 9

Som meddelt ved selskabsmeddelelse nr. 17 af 1. juli 2010 er der tidligere indgået aftale (”Aftalen”) mellem Blue Vision A/S’ datterselskab, Strandpromenaden A/S, og Freja Ejendomme A/S, hvorefter restkøbesummen for ejendommen beliggende Strandpromenaden 33-39 (”Ejendommen”) erlægges med DKK 34.800.000 i december 2010 (”Tranche 1”) og DKK 41.900.000 i juli 2012 (”Tranche 2”).

Bestyrelsen i Blue Vision A/S skal hermed meddele, at Strandpromenaden A/S dags dato har indgået tillæg til Aftalen (”Tillægget”) med Freja Ejendomme A/S om at ændre tilbagebetalingsvilkårene for Tranche 2 sådan, at denne i stedet forfalder til betaling med DKK 20.037.500 den 9. juli 2012 og med DKK 23.177.600 den 15. oktober 2012.

Det er endvidere aftalt, at det udestående beløb på DKK 23.177.600 skal forrentes med 7,5% p.a. fra og med den 1. juli 2012 og indtil betaling sker.   

Til sikkerhed for Strandpromenaden A/S’ forpligtelser i henhold til Tillægget har selskabet og Blue Vision A/S stillet sædvanlige sikkerheder i forhold til Freja Ejendomme A/S.

Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til undertegnede på telefon +45 36 94 44 17 eller per e-mail vb@blue-vision.dk.

Med venlig hilsen
Blue Vision A/S


På bestyrelsens vegne
Frederik Westenholz, bestyrelsesformand  


Attachments