Nordicom A/S - Salg af restlejligheder på Sluseholmen, København SV


København, 2012-07-12 08:56 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Nordicom har som et led i realiseringen af selskabets strategi solgt de resterende 24 lejligheder på Sluseholmen (Lindholm), København SV. 

Salgssummen udgør ca. DKK 53 mio.

Salgsaftalen er betinget af, at Nordicom opnår godkendelse af salget fra panthavende kreditinstitut. De 24 lejligheder overtages af køber hurtigst muligt efter denne godkendelse.

Ved salget realiseres et regnskabsmæssigt tab på lejlighederne på ca. DKK 6 mio. Årets samlede resultat eksklusive værdireguleringer og skat (EBVAT) forventes at blive påvirket positivt af salget med ca. DKK 0,5 mio. Det samlede provenu fra salget vil blive anvendt til nedbringelse af pantsikrede lån i lejlighederne.

For koncernens samlede aktiviteter er forventningerne til årets resultat eksklusive værdireguleringer og skat (EBVAT) uændret i niveau DKK +5 til +20 mio. 

Salget er et led i Nordicoms strategi om at reducere porteføljen af ikke strategiske ejendomme. Nordicom vil fortsætte den løbende afsøgning af markedet for salg af ikke strategiske ejendomme, og det er således selskabets forventning at gennemføre yderligere frasalg i indeværende år.

Med venlig hilsen

 

Allan Andersen                                         Ole Steensbro

Bestyrelsesformand                                 Adm. direktør

 

 

         For yderligere oplysninger kontakt:
         Adm. direktør Ole Steensbro
         Direkte telefon: 40 80 80 32