Fejlberegning af priser for afdelingerne Euro Investment Grade Corporate Bonds og Euro investmet Grade Corporate Bonds Restricted - Korrektion

I vores meddelelse den 9. juli 2012 var perioden for fejlberegning af priserne i ovennævnte afdelinger desværre anført med en forkert månedsangivelse, idet perioden var angivet som 4. til 5. april 2012 i stedet for 4. til 5. juli 2012.


Fejlberegning af priser for afdelingerne Euro Investment Grade Corporate Bonds (ISIN-kode: DK0016056666) og Euro investmet Grade Corporate Bonds Restricted (ISIN-kode: DK00160303936) i Investeringsforeningen Danske Invest Select

 I vores meddelelse den 9. juli 2012 var perioden for fejlberegning af priserne i ovennævnte afdelinger desværre anført med en forkert månedsangivelse, idet perioden var angivet som 4. til 5. april 2012 i stedet for 4. til 5. juli 2012. Med angivelse af de korrekte datoer bliver meddelelsen derfor følgende: 

Der har i perioden 4. juli 2012 til 5. juli 2012, kl. 13.00 været fejl i beregningen af indre værdi og dermed af emissions- og indløsningspriserne for ovennævnte afdelinger, således at priserne var op til 0,9 pct. for lave. Årsagen var en registreringsfejl i forbindelse med handel af en obligation.

Konsekvensen af fejlen er, at investorer, der har handlet andele i perioden, har gjort dette til en for lav kurs.

Fondsmæglere, der har formidlet kunders salg af andele i den omtalte periode, bedes informere de berørte investorer om forholdet og opfordre dem til at kontakte regnskabschef Bjarne Kjeldsted med henblik på berigtigelse af fejlen. Investorer, hvis salg af andele i afdelingen er sket gennem Danske Bank, vil automatisk modtage en ny nota på det korrekte beløb og behøver således ikke rette henvendelse herom.

Vi beklager den ulejlighed, dette måtte medføre.

   

Med venlig hilsen

DANSKE INVEST

MANAGEMENT A/S