Danventures A/S - fortsat suspenderet og overført til observationslisten samt forventet efterfølgende sletning fra handlen på First North


NASDAQ OMX Copenhagen overførte den 7. april 2010 Danventures til observationslisten, idet selskabet havde tabt mere end halvdelen af aktiekapitalen.

ISIN                                  Navn
DK0060157519               Danventures

Herudover opfylder Danventures ikke adgangskravene for at være optaget til handel på First North, idet selskaber optaget til handel på First North skal betale et beløb (fee) for at være optaget til handel samt have tilknyttet en Certified Adviser.

Da Danventures i væsentligt omfang har misligholdt sine forpligtelser overfor First North ved trods gentagne rykkere ikke at have betalt de kvartalsvise fees, samt at selskabet ikke har tilknyttet en Certified Adviser, har NASDAQ OMX Copenhagen, jf Regelsæt for First North pkt. 7.2.2, iværksat en proces med henblik på at slette selskabet fra handlen på First North.

Handel med Danventures-aktier blev suspenderet den 26. juli 2012, idet selskabet ikke har tilknyttet en Certified Adviser.

Selskabet forventes at blive slettet fra handlen på First North med virkning fra den 31. august 2012, således at sidste dag, hvor aktierne i Danventures er optaget til handel på First North vil være den 30. august 2012, med mindre selskabet forinden indbetaler det skyldige beløb til First North og tilknytter en Certified Adviser.

For yderligere information kontakt: Jakob Kaule, Surveillance, tlf. 33 93 33 66


Attachments