BRFkredit a/s spreder refinansieringen af rentetilpasningslån


 

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S 31. juli 2012
Meddelelse nr. 80/2012

 

   

BRFkredit a/s spreder refinansieringen af rentetilpasningslån

BRFkredit har besluttet at flytte tidspunktet for rentetilpasningen af nye rentetilpasningslån fra 1. oktober til 1. april.

Ændringerne træder i kraft i 3. kvartal 2012 og omfatter størsteparten af nye tilbud på rentetilpasningslån. Eksisterende rentetilpasningslån, med rentetilpasning 1. januar eller 1. oktober, samt nye rentetilpasnings­lån, som er tilbudt før ændringerne træder i kraft, vil uændret blive rentetilpasset 1. januar eller 1. oktober.

I forbindelse med flytningen af tidspunktet for rentetilpasningen, vil BRFkredit tilbyde nuværende kunder, med rentetilpasning 1. januar, at konvertere gebyrfrit til rentetilpasning 1. april. Kunderne vil senest blive kontaktet herom i 4. kvartal 2012.

   

Venlig hilsen
BRFkredit a/s

Lars Waalen Sandberg
Direktør

Tlf. (+45) 20 24 88 63
E-mail: lwa@brf.dk 

brf.dk


Attachments