Incitamentsprogram


Meddelelse nr. 16/2012
 

Incitamentsprogram

 

For at styrke Columbus A/S’ resultatudvikling og værdiskabelsen for selskabets aktionærer samt for at tiltrække, fastholde og motivere ledende medarbejdere har bestyrelsen besluttet at indføre et aktiewarrantprogram for ledende og andre overordnede medarbejdere i Columbus A/S og datterselskaber.

Udnyttelseskursen er opgjort som den gennemsnitlige aktiekurs de 14 forudgående handelsdage før tildelingen.

Aktiewarrantprogrammet er betinget af ansættelse i den pågældende periode.

Programmet bliver ikke justeret ved kapitalændringer.

Aktiewarrants baseret på ansættelsesperiode:

 

Optjeningsperiode Ret til tegning  af aktier á nom. DKK 1,25 pr. aktie Betingelse
29. august 2012 - 31. december 2012: 150.000 aktier til kurs 1,48 Ansættelse i Columbus A/S pr. 31. december 2012
1. januar 2013 - 31. december 2013: 150.000 aktier til kurs 1,48 Ansættelse i Columbus A/S pr. 31. december 2013
1. januar 2014 - 31. december 2014: 150.000 aktier til kurs 1,48 Ansættelse i Columbus A/S pr. 31. december 2014

 

Såfremt alle warrants udnyttes, udgør den samlede kapitalforhøjelse således nom. DKK 187.500 svarende til 150.000 stk. aktier á DKK 1,25.

Udnyttelsesperioderne er fastlagt til de første 14 dage efter offentliggørelse af selskabets førstkommende årsregnskabsmeddelelse efter udløb af de pågældende optjeningsperioder. Første udnyttelsesperiode er de første 14 dage efter offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelsen for 2012. Anden udnyttelsesperiode er de første 14 dage efter offentliggørelse af årsregnskabs­meddelelsen for 2013. Tredje udnyttelsesperiode er de første 14 dage efter offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelsen for 2014.

Baseret på Black & Scholes beregninger har programmet en samlet forventet markedsværdi på op til DKK 0,1 mio., der vil få regnskabsmæssig effekt i 2012, 2013 og 2014.

Der resterer herefter nom. DKK 4.975.000 af bestyrelsens bemyndigelse til at udstede warrants.

 

Ib Kunøe                                                   Thomas Honoré

Bestyrelsesformand                                 Koncernchef

Columbus A/S                                           Columbus A/S

 

 

Kontakt for yderligere information

Koncernchef, Thomas Honoré tlf.: +45 70 20 50 00.

 


Attachments

BM_16_2012_Incitamentsordning.pdf