Ny hovedsponsor til KIF Kolding København


First North meddelelse nr. 8 – 3. september 2012

 

KIF Håndbold Elite A/S – ny hovedsponsor til KIF Kolding København

 

 

KIF Håndbold Elite A/S har stadig gang i processen med at udvikle ”hele Danmarks håndboldhold”. Et af de forhold, der har været lidt usikkerhed omkring er navnet på den nye klub, men det ligger nu endelig fast og bliver KIF Kolding København.

KIF Kolding København har indgået en mangeårig hovedsponsoraftale med TRE-FOR A/S. Det er en fortsættelse af det gode samarbejde man i flere år har haft med TRE-FOR. Et samarbejde som bl.a. omfatter navnesponsoratet på TRE-FOR Arena i Kolding.

Klubben styrker sig også på den sportslige side, hvor man har indgået kontrakt med den svenske landsholdspiller – Kim Andersson, som i flere år har været en af Europas bedste højre backs. Med Kim Andersson på holdet råder klubben nu over et meget stærkt hold med mange spillere på et højt internationalt niveau. Det er klubbens sportslige målsætning at blande sig i den absolutte top af dansk herrehåndbold.

Med de mange nye tiltag og forandringer, der sker i selskabet, har bestyrelsen besluttet at igangsætte en ny strategiproces, som skal være med til at afstikke retningen for den kommende 5 års periode. Strategiarbejdet er igangsat, og bestyrelsen forventer at kunne præsentere yderligere om den fremtidige strategi ved den ordinære generalforsamling, som afholdes den 26. oktober.

 

For yderligere information kontakt da:

 

Adm. Direktør, Jens Boesen

Telefon 7632 6001

Mobil 2089 3700

KIF Håndbold Elite A/S:

Ambolten 2-6

6000 Kolding

www.kif.dk

 

Certified Advisor:

BankNordik P/F

Húsagøta 3

Postbox 3048

FO – 110 Tórshavn

Færøerne

Niels Juel Arge +298 330 351

Jan A. Guttersen +298 330 349

www.banknordik.fo

www.banknordik.dk

 

 

KIF Håndbold Elite A/S er et selskab hvis formål er, at drive elitehåndbold. Herreligaen (HHL) under navnet KIF Kolding og 2. division herrer under navnet KIF Vamdrup med tilhørsforhold og hjemmebane i Vamdrup.


Attachments

Fondsbørsmeddelelse nr. 8 - 3. september 2012.pdf