BioPortos patentrettigheder for NGAL – indsigelse mod det europæiske traume patent


 BioPorto kunne i kvartalsrapporten for Q2 af 23. august 2012 meddele at selskabets NGAL traume patent er godkendt til udstedelse af de europæiske patentmyndigheder (EPO), og EPO har nu offentliggjort en indsigelse indgivet mod det godkendte europæiske NGAL traume patent.  Indsigelser mod afgørende patenter, inden for områder hvor andre selskaber selv har interesser, er sædvanlig praksis. Indsigelser indgives for at søge at begrænse andre selskabers patentrettigheder inden for det respektive område.

I lighed med tidligere indsigelser mod BioPortos NGAL cutoff patent fra flere væsentlige aktører på NGAL området, er modtagelse af indsigelse mod traume patentet ventet. BioPortos traume patent anses stærkt og indsigelse mod patentet ventes ikke at udmunde i ændringer i de opnåede patentrettigheder. En indsigelsessag kan forløbe i flere år, men patentrettighederne fortabes ikke under denne proces. Selve indholdet af indsigelserne og svar herpå vil blive behandlet i samarbejde med BioPortos patentrådgivere Høiberg A/S og vil blive behandlet løbende i selskabets rapportering om IP rettigheder.

         Yderligere oplysninger:
         Thea Olesen, CEO
         Christina Thomsen, Investor Relations
         Telefon: +45 4529 0000
         E-mail: investor@bioporto.com


Attachments

18 meddelelse 25.09.2012.pdf