CORRECTION: BRFkredit ændrer priser og prisstruktur


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
26. september 2012

Meddelelse nr. 101/2012
 


BRFkredit ændrer priser og prisstruktur

Med virkning fra den 1. januar 2013 ændrer BRFkredit priser og prisstruktur med henblik på at skabe en tættere sammenhæng mellem prisen på et lån og den risiko og de omkostninger, der er ved lånet. Nuværende kunder, der er berørt af bidragsændringer, vil blive orienteret med mindst tre måneders varsel, før eventuelle prisændringer træder i kraft på deres lån. Det forventes, at alle berørte kunder er orienteret inden udgangen af 2012.

- Ændringerne skyldes, at realkreditlån og herunder især korte rentetilpasningslån og afdragsfrie lån er blevet betydeligt dyrere for realkreditinstitutterne at udbyde på grund af skærpede kapitalkrav fra såvel myndigheder som kapitalmarkedernes forskellige aktører. De ændringer, der p.t. er på vej gennem både EU-systemet og i Danmark, vil yderligere øge behovet for kapitaldækning. Det skal vi begynde at tage højde for, siger administrerende direktør Sven A. Blomberg.

Lavt prisniveau fastholdes

- Prisjusteringerne tager sigte på både at konsolidere BRFkredits kapitalmæssige overdækning samt styrke basisindtjeningen. Samtidig har det været vigtigt for os at fastholde konkurrencedygtige priser. Efter justeringerne er BRFkredits priser således på niveau med den lave ende af markedet, anfører Sven A. Blomberg.

De nye satser for nyudlån fremgår af tabellen.

 

Nyudlån: Oversigt over nuværende og fremtidige bidragssatser for nyudlån 

  Rentetilpasningslån Fastforrentede lån
  Aktuel sats Sats pr. 1/1-2013 Aktuel sats Sats pr. 1/1-2013
Belånings-procent Med og uden afdrag Med
afdrag
Uden
afdrag
Med og uden afdrag Med
afdrag
Uden
afdrag
0-40% 0,425% 0,425% 0,450% 0,375% 0,325% 0,400%
40-60% 0,850% 0,900% 1,050% 0,800% 0,800% 0,850%
Over 60 % 1,200% 1,450% 1,850% 1,150% 1,150% 1,550%
0-80% 0,725% 0,800% 0,950% 0,675% 0,650% 0,800%

 

Forhøjelsen af bidraget på afdragsfri lån betales kun i de perioder, hvor afdragsfriheden er aktiveret. Samtidig varsles satsen for kursskæring ved rentetilpasning til op til 0,20 kurspoint ved rentetilpasninger. Den konkrete sats fastsættes før opsigelsesfristen til rentetilpasningen. Ved den kommende rentetilpasning i december vil kursskæringen være 0,1 kurspoint som tidligere varslet.

Tilbud til nuværende kunder

Indtil 31. marts 2013 tilbydes eksisterende kunder med rentetilpasningslån at omlægge fra rentetilpasningslån til fastforrentede lån – BRFkredit betaler ekspeditionsgebyr, tinglysningsservicegebyr og kurtage. På et lån på 1 mio. kr. svarer det til ca. 7.500 kr.

Økonomi

Ændringerne vurderes at øge basisindtjeningen med ca.130 mio. kr. årligt afhængig af markedsudviklingen.

 

For yderligere kommentarer, kontakt Direktør Carsten Tirsbæk Madsen på 4526 2871 eller underdirektør Tom Palving på 2469 3923.

 

Venlig hilsen
BRFkredit a/s 

Ulrikke Ekelund
Cheføkonom

 


Attachments

101 - Fondsbørsmeddelelse.pdf