Kapitalforhøjelse i Genmab som resultat af gennemførelsen af en rettet emission til Johnson & Johnson Development Corporation


Selskabsmeddelelse

  • Genmab forhøjer aktiekapitalen med nominelt DKK 5.400.000 som resultat af en rettet emission til Johnson & Johnson Development Corporation i forbindelse med daratumumab-licensaftalen med Janssen Biotech, Inc., et Janssen Pharmaceutical-selskab under Johnson & Johnson

København, Danmark; 16. oktober 2012 – Genmab A/S (OMX: GEN) har gennemført en rettet emission af 5.400.000 stk. nye aktier à nominelt DKK 1 i Genmab A/S til en tegningskurs på DKK 88 pr. ny aktie til Johnson & Johnson Development Corporation med et bruttoprovenu til Genmab på DKK 475.200.000.

Den rettede emission, som er gennemført i forbindelse med den globale licens- og udviklingsaftale for daratumumab (HuMax®-CD38) mellem Genmab og Janssen Biotech, Inc., et Janssen Pharmaceutical-selskab under Johnson & Johnson, blev oprindeligt offentliggjort den 30. august 2012 (Selskabsmeddelelser nr. 20, 21 og 22).

Genmabs aktiekapital udgør efter registreringen af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen DKK 50.307.142. Nye vedtægter for Genmab vil blive offentliggjort separat og er tilgængelige på hjemmesiden, www.genmab.com.

De nye aktier forventes optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S den 17. oktober 2012.

Om daratumumab
Daratumumab er et humant CD38 monoklonalt antistof med bredspektret celledræbende aktivitet. Daratumumab er i klinisk udvikling til behandling af myelomatose. Daratumumab er rettet mod CD38-molekylet, som er overudtrykt på overfladen af myelomatoseceller. Daratumumab kan også have potentiale i andre cancerformer, hvor CD38 er udtrykt, herunder diffust storcellet B-cellelymfom, kronisk lymfatisk leukæmi, akut lymfoblastisk leukæmi, plasmacelleleukæmi, akut myeloid leukæmi, follikulært lymfom og mantle-celle lymfom.

Om Genmab A/S
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk selskab, som specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane antistoflægemidler til behandling af cancer. Selskabet er stiftet i 1999 og fik sit første markedsførte antistof, ofatumumab (Arzerra®), godkendt til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi hos patienter, som er refraktære over for fludarabin og alemtuzumab, efter mindre end otte års udvikling. Genmabs validerede og næste-generations antistofteknologier forventes at levere en stadig strøm af fremtidige produktkandidater. Samarbejdsaftaler omkring innovative produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs strategi, og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske selskaber.  For yderligere oplysninger henvises til www.genmab.com.

Kontakt:
Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations & Communication
T: +45 33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: r.gravesen@genmab.com

Denne selskabsmeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”, ”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med præklinisk og klinisk udvikling af produkter, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere oplysninger om disse risici henvises til afsnit vedrørende risiko i Genmabs seneste finansielle rapporter, som er tilgængelige på www.genmab.com.  Genmab påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn i denne selskabsmeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.

Genmab®, det Y-formede Genmab logo®, HuMax®, HuMax-CD20®, DuoBody™ og UniBody® er alle varemærker tilhørende Genmab A/S. Arzerra® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline.

Selskabsmeddelelse nr. 25
CVR-nr. 2102 3884

Genmab A/S
Bredgade 34E
1260 København K
Danmark

 


Attachments

25_capital increase_161012_dk.pdf