Forløb af ordinær generalforsamling i Formuepleje Merkur A/S


På den ordinære generalforsamling afholdt dags dato blev beretning og årsrapport 2011/2012 samt bestyrelsens forslag til overskudsfordeling godkendt.

 

Bestyrelsesmedlem Lars Sylvest opnåede genvalg for en 3-årig periode.

 

Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt.

 

Direktionen redegjorde for status på processen vedrørende omdannelse til ny juridisk enhed. Målet er, at omdannelsen ikke skal have nogen investeringsmæssige begrænsninger for aktionærerne i forhold til de nuværende rammer samt at forvaltningen af selskabet skal over i et tilsynsreguleret miljø. Direktionen har indledt dialog om praktikken med Finanstilsynet og rådgivere. Det forventes, at processen vil strække sig over 12 til 14 måneder. 

 

Direktionen oplyste, at i forbindelse med Formueplejeselskabernes forestående omdannelse til nye juridiske enheder, med en forventet åben kapitalstruktur, vil Formuepleje Merkur A/S’ mulighed for indtjening på handel med aktier i de øvrige Formueplejeselskaber forsvinde.

 

Bestyrelsen er nået frem til den konklusion, at Formuepleje Merkur fortsat skal agere som et såkaldt ”Funds of Funds selskab”. I den forbindelse vil bestyrelsen arbejde i retning af, at der fremover også kan investeres i andre ”Funds” end Formue-plejeselskaberne. Hensigten er, at der bevares en god risikostyring og likviditet samtidig med, at der sandsynligvis kan opnås øgede spredningsgevinster til gavn for aktionærerne.

 

Generalforsamlingen bakkede op omkring omdannelse af selskabet til ny tilsynsreguleret enhed med fortsat status som ”Funds of Funds” selskab.

 

Umiddelbart efter afholdelse af den ordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig ved genvalg af Jørn Nielsen som bestyrelsesformand.

 

Der fremkom ikke væsentlige oplysninger ud over de, der allerede er offentliggjort via selskabets årsrapport, samt indkaldelse til generalforsamling.

 

Eventuelle henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse kan ske til selskabets direktør Søren Astrup på telefon 87 46 49 20. Se også www.formuepleje-merkur.dk.


Attachments

20121022 Forløb Generalforsamling Merkur.pdf