Forløb af ordinær generalforsamling i Formuepleje Optimum A/S


På den ordinære generalforsamling afholdt dags dato blev beretning og årsrapport 2011/2012 samt bestyrelsens forslag til overskudsfordeling godkendt.

 

Bestyrelsesmedlem Carsten With Thygesen opnåede genvalg for en 3-årig periode.

 

Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt.

 

Bestyrelsen havde indstillet følgende vedtægtsændring:

 

Pkt. 1.2 ændres fra

 

”Selskabets formål er at skabe en langsigtet kapitaltilvækst

på linie med markedsafkastet for aktier og obligationer via portefølje-

investering i obligationer og aktier. Aktieporteføljen må på købstidspunktet

udgøre maksimalt 35 % af egenkapitalen.”

 

til

 

”Selskabets formål er at skabe en langsigtet kapitaltilvækst

på linie med markedsafkastet for aktier og obligationer

via porteføljeinvestering overvejende i obligationer og aktier.

Aktieporteføljen må på købstidspunktet udgøre maksimalt

35 % af egenkapitalen. Derivater og finansielle instrumenter

af enhver art i forbindelse med optimering af porteføljen

medgår i opgørelsen af investeringsrammerne.”

 

Bestyrelsen oplyste, at det via investeringsrammer er præciseret, at derivater

og finansielle instrumenter af enhver art skal medgå i opgørelserne af investeringsrammerne, og fandt det derfor hensigtsmæssigt også at fæstne dette i vedtægterne. Eksempelvis kan der investeres mere end 35 % af egenkapitalen i aktier, såfremt aktiepositionen er afdækket via derivater, således netto aktieeksponeringen maksimalt udgør 35 % af egenkapitalen.

 

Generalforsamlingen godkendte vedtægtsændringen.

 

Direktionen redegjorde for status på processen vedrørende omdannelse til ny juridisk enhed. Målet er, at omdannelsen ikke skal have nogen investeringsmæssige begrænsninger for aktionærerne i forhold til de nuværende rammer samt forvaltningen af selskabet skal over i et tilsynsreguleret miljø. Direktionen har indledt dialog om praktikken med Finanstilsynet og rådgivere. Det forventes, at processen vil strække sig over 12 til 14 måneder. 

 

Generalforsamlingen bakkede op omkring omdannelse af selskabet til ny tilsynsreguleret enhed.

 

Umiddelbart efter afholdelse af den ordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig ved genvalg af Carsten With Thygesen som bestyrelsesformand.

 

Der fremkom ikke væsentlige oplysninger ud over de, der allerede er offentliggjort via selskabets årsrapport, samt indkaldelse til generalforsamling.

 

Eventuelle henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse kan ske til selskabets direktør Søren Astrup på telefon 87 46 49 20. Se også www.formuepleje-optimum.dk.


Attachments

Vedt_Optimum_2012.pdf 20121023 Forløb Generalforsamling Optimum.pdf