Forløb af ordinær generalforsamling i Formuepleje LimiTTellus A/S


På den ordinære generalforsamling afholdt dags dato blev beretning og årsrapport 2011/2012 samt bestyrelsens forslag til overskudsfordeling godkendt.

 

Bestyrelsesmedlemmerne Carsten With Thygesen og Lars Sylvest opnåede begge genvalg for en 3-årig periode.

 

Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt.

 

Bestyrelsen havde indstillet følgende vedtægtsændring:

 

pkt. 1.2 ændres fra

 

”Selskabets formål er at skabe en langsigtet kapitaltilvækst

på linie med markedsafkastet for aktier via langsigtede

porteføljeinvesteringer i børsnoterede og unoterede

aktier og aktieretter samt ved anvendelse af

relevante finansielle instrumenter”

 

til

 

”Selskabets formål er at skabe en langsigtet kapitaltilvækst

på linie med markedsafkastet for aktier via langsigtede portefølje-

investeringer overvejende i børsnoterede og unoterede aktier og aktieretter

samt ved anvendelse af relevante finansielle instrumenter. Aktieporteføljen

må maksimalt udgøre 100 % af egenkapitalen. Derivater og finansielle

instrumenter af enhver art i forbindelse med optimering af porteføljen medgår i opgørelsen af investeringsrammerne”

 

Forslaget om en vedtægtsændring skal ses som en præcisering i forhold til anvendelsen af finansielle instrumenter.

 

Bestyrelsen har via investeringsrammer præciseret, at derivater og finansielle instrumenter af enhver art skal medgå i opgørelserne af investeringsrammerne, og finder det derfor hensigtsmæssigt også at fæstne dette i vedtægterne. Eksempelvis kan der investeres mere end 100 % af egenkapitalen i aktier, såfremt aktiepositionen er afdækket via derivater, således netto aktieeksponeringen maksimalt udgør 100 % af egenkapitalen.

 

Generalforsamlingen godkendte vedtægtsændringen.

 

Direktionen redegjorde for status på processen vedrørende omdannelse til ny juridisk enhed. Målet er, at omdannelsen ikke skal have nogen investeringsmæssige begrænsninger for aktionærerne i forhold til de nuværende rammer samt forvaltningen af selskabet skal over i et tilsynsreguleret miljø. Direktionen har indledt dialog om praktikken med Finanstilsynet og rådgivere. Det forventes, at processen vil strække sig over 12 til 14 måneder. 

 

Generalforsamlingen bakkede op omkring omdannelse af selskabet til ny tilsynsreguleret enhed.

 

Umiddelbart efter afholdelse af den ordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig ved genvalg af Carsten With Thygesen som bestyrelsesformand.

 

Der fremkom ikke væsentlige oplysninger ud over de, der allerede er offentliggjort via selskabets årsrapport, samt indkaldelse til generalforsamling.

 

Eventuelle henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse kan ske til selskabets direktør Søren Astrup på telefon 87 46 49 20. Se også www.formuepleje-limittellus.dk.


Attachments

Vedt_LimiTT_2012.pdf 20111023 Forløb Generalforsamling Limittellus.pdf