Delårsrapport, 3. kvartal 2012


Hellerup, 2012-10-25 13:07 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten pr. 30. september 2012 for Foreningen Fast Ejendom.

 

  • Resultatet af ejendommenes drift pr. 30. september 2012 blev et overskud på 43,0 mio. kr. mod 46,2 mio. kr. pr. 30. september 2011

 

  • Periodens administrationsomkostninger blev 6,9 mio. kr. mod 7,7 mio. kr. pr. 30. september 2011.

 

  • Periodens resultat før værdiregulering, finansielle poster og skat blev 36,2 mio. kr. (30. september 2011: 38,5 mio. kr.)

 

  • Periodens finansielle omkostninger, opgjort netto, blev 17,2 mio. kr. (30. september 2011: 13,5 mio. kr.) I periodens finansielle omkostninger indgår negativ værdiregulering af renteswaps med 7,8 mio. kr. (30. september 2011: 0,4 mio. kr.)

 

  • Periodens resultat efter skat er et overskud på 7,3 mio. kr. (30. september 2011: 17,7 mio. kr.)

 

  • Periodens pengestrøm fra driften blev 25,3 mio. kr. (30. september 2011: 21,5 mio. kr.)

 

  • Ultimo tredje kvartal var udlejningsgraden 85,7 mod 85,1 ultimo 2011.

 

  • Der er i perioden foretaget dagsværdiregulering af ejendomme med -8,9 mio. kr., mens der i samme periode er foretaget investeringer i forbedring og ombygning med 4,8 mio. kr. Værdien af Foreningens ejendomme er derfor i perioden mindsket med netto 4,1 mio. kr. og udgør ultimo perioden 1.110,2 mio. kr. mod 1.114,3 mio. kr. ultimo 2011.

 

  • Loan To Value udgør ultimo perioden 65,0 pct. i forhold til 65,2 pct. ultimo 2011.

 

  • Ultimo perioden er indre værdi pr. foreningsbevis 109,44 mod 100,79 ultimo 2011, svarende til en stigning på 8,58 pct. Stigningen i indre værdi skyldes dels Foreningens positive resultat i perioden (2,69 procentpoint), dels foretagne tilbagekøb af foreningsbeviser i perioden (5,89 procentpoint).

 

  • Medlemmernes formue udgør ultimo perioden 346,8 mio. kr. mod 355,5 mio. kr. ultimo 2011.

 

  • Foreningen har pr. 30. september tilbagekøbt i alt 358.463 stk. egne beviser til en samlet pris på 16.032.955 kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig kurs på 44,7. Programmet fortsætter indenfor en maksimal ramme på 24,0 mio. kr. i hele 2012.

 

  • Bestyrelsen har den 22. marts annulleret i alt 301.361 stk. egne beviser svarende til 8,1 pct. af de af Foreningen udstedte foreningsbeviser. Antallet af udstedte foreningsbeviser er herefter reduceret fra 3.729.897 stk. til 3.428.536 stk.

 

  • Foreningen har ikke erhvervet eller solgt ejendomme i perioden.

 

  • For hele 2012 forventer bestyrelsen uændret et resultat af primær drift før værdireguleringer, finansielle poster og skat i niveauet 50 mio. kr. (2011: 53,5 mio. kr.).

 

  • Foreningen har i perioden indgået tre renteswaps a 87,0 mio. kr. til en fast rente i perioden 29. juni 2012 til 30. juni 2017 på henholdsvis 1,88, 1,74 og 1,46 pct. p.a. Den gennemsnitlige varighed på Foreningens låneportefølje er herefter 1,69 år sammenholdt med 0,06 år ved udgangen af tredje kvartal 2011.

 

 

 

 

         For yderligere oplysninger kontakt venligst
         bestyrelsesformand Niels Roth, 40 11 02 11,
         direktør Lars Frederiksen, 40 36 41 09


Attachments

Meddelelse nr 11 2012 delårsrapport Q 3.pdf