Delårsrapport for 3. kvartal 2012 for BioPorto koncernen


Resumé for 3. kvartal 2012

  • Omsætningen udgjorde i de første ni måneder af 2012 DKK 13 million (ni måneder 2011: DKK 14,3 million, inkl. licensindtægt). Produktsalget steg i perioden med 4,5% i 2012 mod samme periode i 2011, herunder steg salget af NGAL produkter med 30 % til DKK 4,9 million sammenlignet med 2011.
  • Resultatet blev DKK –11,5 million (2011: DKK –10,6 million) i de første ni måneder af 2012.
  • BioPorto er under etablering af samarbejder med store diagnostiske selskaber vedrørende registrering, distribution og/eller markedsføring af The NGAL Test. Hidtil er indgået en aftale med Wiener Lab. Group om distribution og markedsføring i Latinamerika. I september udsendte Roche Diagnostics information til alle lokale afdelinger af Roche samt salgssamarbejdspartnere, omhandlende The NGAL Test™, med direkte henvisning til den tekniske validering på flere af Roches instrumenter samt kontaktinformation til BioPortos salgsteam for køb af testen. Yderligere samarbejde med regionale- og globale instrumentleverandører om markedsføring af The NGAL Test™ forventes etableret i indeværende år.
  • Salget af The NGAL Test™ var i de første ni måneder af 2012 på DKK 1,4 million. Forsinkelser i opnåelse af tilskud til testen i Kina og af registrering i Brasilien er de væsentligste årsager til at salget er mindre end forventet i indeværende år. Endvidere vil opstart af samarbejder med de store diagnostiske selskaber først påvirke salget i 2013 og fremefter.
  • Der er indsendt registreringsansøgning for NGAL testen i Brasilien. Med henblik på opnåelse af registrering i USA, er det første påkrævede studie for påvisning af normalområde for NGAL niveauer klar til opstart, og igangsættes inden årets udgang.
  • BioPorto måtte den 5. november meddele at ingen af to tegnere havde indbetalt de skyldige tegningsbeløb under den vedtagne aktieemission. Mulighederne for alternativ finansiering undersøges i forlængelse af aflysningen. Selskabet har fået positiv tilbagemelding fra flere eksisterende investorer og forventer inden for kort tid at kunne præsentere en finansieringsløsning, der sikrer selskabets fortsatte drift og gældsforpligtelser.

 

Forventningerne til 2012 nedjusteres

 

  • BioPorto forventer i 2012 en mindre vækst i produktsalget til en omsætning i niveauet DKK 16-20 million (tidligere DKK 25–30 million).
  • Der ventes et negativt nettoresultat for 2012 på DKK 14-16 (tidligere DKK 10–12 million).
  • Den vigtigste opgave i 2012 er at sikre en øget anvendelse og implementering til rutinebrug af The NGAL Test™.

         Thea Olesen, CEO
         Christina Thomsen, Investor Relations
         Telefon: +45 4529 0000
         E-mail: investor@bioporto.com


Attachments

22 meddelelse 12.11.2012.pdf