Fondsbørsmeddelelse nr. 2 – 17012013 Opjustering af forventninger


Med baggrund i besøgstallet for 2012, som med 4.033.000 gæster var det bedste siden 2007, opjusterer Tivoli sine forventninger til årets resultat. Hvor der tidligere har været forventning om et resultat før skat i størrelsesordenen 30 mio.kr. opjusteres forventningerne nu til et resultat før skat i størrelsesordenen 40 mio.kr.

”Det er i disse tider meget tilfredsstillende at kunne opjustere forventningerne til Tivolis resultat for 2012. Det gode resultat skyldes en lang række faktorer, hvor de væsentligste er et flot gæstetal på over 4 mio., mange gæster til vores forestillinger samt et godt år for Tivolis restauranter, ” siger Adm. direktør Lars Liebst.

Tivoli åbner for sommersæsonen den 11. april 2013 med et 1300 m2 forlystelsesområde, der er inspireret af Tycho Brahe, og som giver 2 nye forlystelser og 600 ekstra kvadratmeter til gæsterettede aktiviteter. Årsregnskab offentliggøres den 21. marts 2013.

 

Med venlig hilsen

T I V O L I

 

Lars Liebst

Adm. direktør

 

Kontaktperson: Underdirektør, Kommunikation & Underholdning Stine Lolk, tlf. 22 23 73 38 eller sl@tivoli.dk


Attachments

Fondsbørsmeddelelse nr 2 af 17-01-2013 - Opjustering af forventninger til årets resultat.pdf