Seaside Holding A/S fortsætter forhandlingerne med Nykredit Bank A/S om en afvikling af parternes rammeaftale for bankengagementer


Dato: 17. januar 2013.
Årets meddelelse nr.: 2

 

Som meddelt ved selskabsmeddelelse nr. 14 af 18. december 2012 har Nykredit Bank A/S opsagt rammeaftalen for indgåede bankengagementer mellem banken og Seaside Holding A/S samt dettes datterselskaber.

Seaside Holding A/S er et 100 % ejet datterselskab af Blue Vision A/S.

Som yderligere meddelt ved selskabsmeddelelse nr. 1 af 3. januar 2013 har selskabets ledelse indledt en dialog med Nykredit Bank A/S med henblik på at nå en alternativ aftale om afvikling af rammeaftalen.

Der var oprindeligt afsat 14 dage til forhandlingerne, men selskabets ledelse kan hermed meddele, at forhandlingerne fortsat pågår, og at parterne, som et resultat af den hidtidige konstruktive dialog, dags dato har besluttet at afsætte yderligere 30 dage til at få forhandlet en for begge parter acceptabel løsning på plads.

 

 

Med venlig hilsen

Blue Vision A/S

 

Frederik Westenholz

Bestyrelsesformand