Ny administrerende direktør i Novozymes: Peder Holk Nielsen

Bestyrelsen i Novozymes udnævner Peder Holk Nielsen til ny administrerende direktør pr. 1. april 2013


Bestyrelsen i Novozymes har udnævnt Peder Holk Nielsen til ny administrerende direktør pr. 1. april 2013. Peder Holk Nielsen afløser den nuværende administrerende direktør, Steen Riisgaard, der efter 12 år som administrerende direktør og 33 år i Novo Industri/ Novo Nordisk fratræder sin stilling som planlagt.

 

Peder Holk Nielsen, 56, er i dag koncerndirektør med ansvar for Enzyme Business, en stilling han har haft siden 2007. Igennem sin karriere hos Novozymes og Novo Industri/ Novo Nordisk har Peder Holk Nielsen bestredet en række ledende stillinger indenfor forretningsudvikling, forskning, kvalitetssikring og salg og markedsføring. Peder Holk Nielsen har en kandidatgrad og en Ph.D. i kemi fra Danmarks Tekniske Universitet samt en HD i international forretningsledelse fra Copenhagen Business School.

 

Andrew Fordyce indtræder i direktionen den 1. april, 2013

Novozymes vil få en ny direktion den 1. april, 2013. Alle koncerndirektørerne fra den nuværende direktion vil fortsætte i den nye direktion, hvor Andrew Fordyce, 49, vil indtræde som nyt medlem. Andrew Fordyce er i dag Vice President, Sales and Customer Solutions. Siden sin start i virksomheden i 1993 har Andrew Fordyce haft en række stillinger indenfor salg, forskning og produktion i både Danmark, Schweiz og USA. Andrew Fordyce har en Ph.D. i kemi fra University of Texas, Austin.

Den 1. april, 2013 vil direktionen bestå af følgende medlemmer med nye ansvarsområder:

 

Administrerende direktør: Peder Holk Nielsen

Business Development: Koncerndirektør, Thomas Videbæk

Business Operations: Koncerndirektør, Andrew Fordyce

Supply Operations: Koncerndirektør, Thomas Nagy 

Research & Development: Koncerndirektør og CSO, Per Falholt

Corporate Functions: Koncerndirektør og CFO, Benny D. Loft

 

 

Kontaktpersoner:
Presse og medier:
 
Investor Relations:
René Tronborg (DK), tlf.: +45 3077 2274
Paige Donnelly (USA), tlf.: +1 919 218 4501
Maarit Pokkinen (DK), tlf.: +45 3077 8682
Martin Riise (DK), tlf.: +45 3077 0738
Thomas Bomhoff (USA), tlf.: +1 919 649 2565
                               (DK), tlf.: +45 3077 1226

 


Attachments

2013_02_Novozymes appoints CEO_DK.pdf