Bavarian Nordic offentliggør ændringer i koncernledelsen


KVISTGÅRD, Danmark, 21. januar 2013 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag, at Reiner Laus fratræder sin stilling som Executive Vice President og Division President Cancer Vaccines med øjeblikkelig virkning.

Reiner Laus har ledet Bavarian Nordics cancervaccinedivision i Californien, BN ImmunoTherapeutics, siden 2005, hvor den blev grundlagt med henblik på at udvikle aktive cancerimmunterapier, baseret på selskabets MVA-BN® teknologi. Udviklingen af selskabets kliniske pipeline samt forberedelserne til den nuværende sen-fase kliniske udvikling af PROSTVAC® er foregået under Dr. Laus' ledelse. Selskabet har igangsat en rekrutteringsproces, og forventer snarligt at kunne udpege hans afløser.


Asger Aamund
Bestyrelsesformand


Kontakt
Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et vaccine-fokuseret biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets pipeline fokuserer på cancer og infektionssygdomme, og indeholder ti udviklingsprogrammer. Inden for cancer er selskabets førende program PROSTVAC®, en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, og som er i fase 3 udvikling. Vaccinen, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute, er i kliniske fase 1 og fase 2 forsøg afprøvet i næsten 600 patienter. Inden for infektionssygdomme er det førende program IMVAMUNE®, en ikke-replicerende koppevaccine, der udvikles og leveres til det amerikanske nationale beredskabslager under en kontrakt med de amerikanske myndigheder. For yderligere information, besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.


Attachments

201302dk