Selskabsmeddelelse nr. 7, 2013 – Auktion over obligationer i Nordea Kredit


I forbindelse med refinansieringen af Nordea Kredit Realkreditaktieselskabs
rentetilpasningslån pr. 1. april 2013 gennemføres en elektronisk auktion i
februar 2013.

Nordea Kredit refinansierer rentetilpasningslånene i særligt dækkede
realkreditobligationer (SDRO), og auktionen gennemføres af Nordea Bank Danmark.

Auktionen        Auktionen foregår på NASDAQ OMX Copenhagens
                 auktionsdelmarked.
                 Ved auktionen anvendes det hollandske auktionsprincip og
                 auktionstypen "hidden call". Det indebærer, at alle bud over
                 skæringskursen vil blive afregnet det fulde beløb til
                 skæringskursen. For bud på skæringskursen kan der blive tale
                 om pro rata tildeling. Alle bud under skæringskursen vil ikke
                 få nogen tildeling.


Auktionsperiode  Tirsdag den 26. februar til og med torsdag den 28. februar
                 2013.


Beløb            De udbudte mængder samt fordeling på dage offentliggøres i
                 uge 6, 2013.


Bud/afregning    Auktion over obligationer åbner dagligt kl. 10.00 og lukker
                 henholdsvis kl. 11.00 og kl. 12.30. Der vil ske tildeling af
                 accepterede bud henholdsvis kl. 11.10 og 12.40.
                 Det vil være muligt at lægge bud ind med tre decimalers
                 nøjagtighed i de 1-årige obligationer i DKK og EUR.
                 I de øvrige serier bydes med maksimalt to decimaler


Valør            2. april 2013.


Deltagere        Bud kan afgives af alle med adgang til det danske
                 obligationsmarked på NASDAQ OMX Copenhagen.
                 Bud kan i tilfælde af tekniske problemer afgives til Nordea
                 Markets. Kontaktpersoner er Michael Rosentoft på telefon 3333
                 3864 og Kim Bek Petersen på telefon 3333 1644.

Yderligere spørgsmål besvares ved henvendelse til Nordea Treasury, Group
Funding:

Peter Brag på telefon 3333 1663 eller Finn Nicolaisen på telefon 3333 1625.

Venlig hilsen

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab

Attachments

01245199.pdf