I 1. halvår realiseredes stigende bruttomargin og forbedret resultat af primær drift. Ledelsen har vedtaget ændringer i brandportefølje, organisationsstruktur og koncernledelsens ansvarsområder.


IC COMPANYS A/S
HALVÅRSRAPPORT

KONCERNEN REALISEREDE I 1. HALVÅR 2012/13 EN NETTOOMSÆTNING PÅ 2.036 MIO. DKK,
HVILKET SOM FORVENTET VAR 3% MINDRE END SIDSTE ÅR. KONCERNENS BRUTTOMARGIN BLEV
FORBEDRET MED 1,4%-POINT. RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT BLEV 160 MIO. DKK, HVILKET
SVARER TIL EN FREMGANG PÅ 10%. SAMLET SET BLEV HALVÅRET REALISERET I
OVERENSSTEMMELSE MED FORVENTNINGERNE. NYE STRATEGISKE TILTAG TIL UNDERSTØTTELSE
AF OMSÆTNINGSVÆKST OG FORBEDRET INDTJENING IGANGSÆTTES. 
  

* Premium-segmentet øgede omsætningen med 1% til 1.136 mio. DKK (1.121 mio.
DKK). Tiger of Sweden øgede omsætningen og Peak Performance gik som ventet
tilbage. Indtjeningen i segmentet udgjorde 143 mio. DKK (147 mio. DKK), og
overskudsgraden blev 12,6% (13,1%). 

  

* Mid Market-segmentet gik tilbage med 15% til en omsætning på 668 mio. DKK
(783 mio. DKK), drevet af konsolideringen af omsætningen på kernemarkederne.
Resultat af primær drift blev et underskud på 3 mio. DKK (underskud på 3 mio.
DKK). Jackpot og Cottonfield er tabsgivende, men de øvrige Mid Market-brands
giver overskud. 

  

* Fast Fashion-segmentet øgede omsætningen med 15% til 231 mio. DKK (201 mio.
DKK) og forbedrede samtidig resultat af primær drift med 19 mio. DKK til 22
mio. DKK, og overskudsgraden udgjorde 9,1% (1,1%). 

  

* Kapacitetsomkostningerne blev for halvåret reduceret med 26 mio. DKK. De
løbende driftsomkostninger blev reduceret med 42 mio. DKK. 

  

* Resultat af primær drift blev 160 mio. DKK (146 mio. DKK). Således
realiserede koncernen en EBIT-margin på 7,9% (6,9%). 

  

* Ordreoptaget for forårskollektionen er nu også afsluttet tilfredsstillende
for Fast Fashion-segmentet og viser en fremgang på 1% eller 7 mio. DKK mod
forventet uændret. Den mindre sommerkollektion forventes samlet set at gå
tilbage med 10%. Totalt for halvåret steg Premium-segmentet med 2%, Mid
Market-segmentet gik tilbage med 13%, og Fast Fashion-segmentet forventes at
stige med 11%. 

  

* Brandporteføljen ændres fra 11 brands til 3 klart definerede
forretningssegmenter. Omorganiseringen forventes at reducere koncernens
kompleksitet betydeligt. Ledelsens ansvarsområder ændres for at reflektere den
nye organisation. 

  

* Det er besluttet at frasælge Jackpot og Cottonfield. De to brands har i de
seneste år ikke formået at skabe tilfredsstillende resultater, og der har været
betydelige tab. 

  

* Selskabet øger transparens i rapportering til markedet. Den nye rapportering
vil give en øget transparens, hvad angår de enkelte segmenters performance. 

  
FORVENTNINGER TIL 2012/13 PRÆCISERES  
Ledelsen forventer vanskelige markedsforhold i 2012/13, hvilket især rammer Mid
Market-segmentet. Presset på koncernens bruttomargin forventes dog at aftage i
2012/13. De igangværende omkostningsreduktioner fortsættes. 
  
De strategiske tiltag kan få konsekvenser for forventningerne til årsregnskabet
for 2012/13 i form af engangsindtægter og -omkostninger. Effekterne kan
imidlertid ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt. 
  
Når der ses bort fra de mulige effekter af de nævnte strategiske tiltag
forventer ledelsen, at koncernen for regnskabsåret 2012/13 realiserer en
omsætning på 3.700–3.750 mio. DKK (tidligere: lavere omsætning end 2011/12) og
et resultat af primær drift på 140–170 mio. DKK (tidligere: på niveau eller
bedre end 2011/12). 
  
Investeringsniveauet forventes uændret i forhold til 2011/12. Investeringerne
anvendes primært til udvidelse af distributionen i Premium-segmentet. 
  
Niels Mikkelsen, CEO for IC Companys A/S udtaler: 
"Med etableringen af 3 forretningssegmenter og salget af Jackpot og Cottonfield
fortsætter vi med at forenkle koncernen med det mål at øge koncernens vækst og
indtjeningsevne." 
  
IC Companys A/S 
  
Niels Mikkelsen Chris Bigler 
Chief Executive Officer Chief Financial Officer 
  
  
  
HENVENDELSER VEDRØRENDE DENNE MEDDELELSE BEDES RETTET TIL: 
  
Chris Bigler 
Chief Financial Officer 
Telefon: 29 74 06 55 
E-mail: cbi@iccompanys.com

Attachments

03_DK_H1_2012_13.pdf