Årets resultat i Danske Bank: 4,7 mia. kr. efter skat


 

 
 
Til redaktionen
7. februar 2013

 
 

 
 

 

Årets resultat i Danske Bank: 4,7 mia. kr. efter skat

 

Danske Bank har offentliggjort årsrapport for 2012. Rapporten er tilgængelig på www.danskebank.com. Her følger udvalgte hovedpunkter:

 

  • Danske Bank koncernen opnåede i 2012 et resultat på 8,6 mia. kr. før skat. Efter skat blev resultatet 4,7 mia. kr. og steg 3,0 mia. kr. i forhold til 2011. Resultatet var samlet set som forventet.

 

  • Koncernens initiativer på indtjeningssiden, forbedrede forhold på kapitalmarkederne og et stærkt fokus på omkostningerne betød fremgang i koncernens resultat på trods af de lave renteniveauer.

 

  • De samlede indtægter udgjorde 47,7 mia. kr. og steg 10 pct. i forhold til 2011.

 

  • Forbedrede forhold på kapitalmarkederne  medførte en fremgang i handelsindtægterne, der udgjorde 8,9 mia. kr. og steg 22 pct. i forhold til 2011. Aktivitetsniveauet har været relativt højt gennem hele perioden.

 

  • Omkostningerne var lidt højere end i 2011. Omkostningsprocenten er dog forbedret fra 59,9 pct. i 2011 til 55,8 pct. i 2012.

 

  • Nedskrivninger på udlån var 5 pct. lavere end  i 2011 og har været faldende hvert kvartal siden 4. kvartal 2011. Faldet skyldes hovedsageligt lavere nedskrivninger i Danmark, Nordirland og Irland (inklusive Non-core).

 

  • Koncernens rating blev i 2. kvartal 2012 nedgraderet af Moody’s og Standard & Poor’s (S&P).

 

  • Koncernen udstedte nye aktier for et beløb på 7,1 mia. kr. ultimo oktober 2012 for at fremskynde opfyldelsen af rating- og kapitalmål. S&P’s rating af koncernen ændrede sig umiddelbart efter fra stabilt til positivt outlook.

 

  •  Koncernen havde ultimo 2012 en solid kernekapitalprocent (ekskl. hybrid kernekapital) på 14,5 og en solvensprocent på 21,3 mod henholdsvis 11,8 og 17,9 ultimo 2011.

 

  • Ved udgangen af 2012 var koncernens Liquidity Coverage Ratio (LCR) 121 pct., hvilket er et godt stykke over det forventede minimumskrav fra 2015.

 

  • Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der ikke udbetales udbytte for 2012.

 

  • Koncernen forventer, at resultatet efter skat for 2013 vil blive 7,5-10,0  mia. kr., svarende til en egenkapitalforrentning efter skat på 5,5-7,0 pct.

 

 

Ordførende direktør Eivind Kolding udtaler i forbindelse med regnskabet: ”Det er det bedste resultat  siden 2007 og klart et skridt i den rigtige retning. De indtjeningstiltag, vi har taget initiativ til, begynder at slå igennem. Det har sammen med forbedrede forhold på kapitalmarkederne og et stærkt fokus på omkostningerne betydet fremgang i 2012. Vi er i fuld gang med at implementere vores nye strategi, der skal sikre, at vi når vores mål i 2015”.

 

Med venlig hilsen

Danske Bank

 

 

Kontaktpersoner den 7. februar 2013 fra kl. 10.00:

Ordførende direktør Eivind Kolding, telefon 45 14 60 01

Bankdirektør Henrik Ramlau-Hansen, telefon 45 14 06 66

Chef for Investor Relations Martin Gottlob, telefon 45 14 07 92

 

Årsrapporten præsenteres på pressemøde kl. 10.00 og telekonference kl. 15.00. Pressemøde og telekonference kan følges direkte på www.danskebank.com. For yderligere information om Danske Banks regnskab henvises til www.danskebank.com/regnskab.

 

 

ÅRETS RESULTAT Indeks
Mio. kr. 2012 2011 12/11 2010 2009 2008
Nettorenteindtægter 24.788 23.537 105 23.843 27.524 27.005
Nettogebyrindtægter 8.782 8.298 106 8.699 7.678 8.110
Handelsindtægter 8.901 7.325 122 7.707 18.244 6.076
Øvrige indtægter 2.951 3.648 81 3.882 3.083 3.585
Indtjening fra forsikringsaktiviteter 2.263 569 - 2.146 2.810 -1.733
Indtægter i alt 47.685 43.377 110 46.277 59.339 43.043
Omkostninger 26.588 25.987 102 26.010 28.907 28.726
Resultat før nedskrivninger på udlån 21.097 17.390 121 20.267 30.432 14.317
Nedskrivninger på udlån 12.529 13.185 95 13.817 25.677 12.088
Resultat før skat 8.568 4.205 204 6.450 4.755 2.229
Skat 3.819 2.482 154 2.786 3.042 1.193
Årets resultat 4.749 1.723 276 3.664 1.713 1.036
Heraf minoritetsinteressers andel 4 11 36 3 -14 25

 

BALANCE (ULTIMO)
Mio. kr.
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 113.657 74.041 154 89.619 109.236 79.795
Repoudlån 307.177 256.027 120 306.962 239.183 369.999
Udlån 1.674.390 1.698.025 99 1.679.965 1.669.552 1.785.323
Aktiver i handelsportefølje 812.927 909.755 89 641.993 620.052 860.788
Finansielle investeringsaktiver 107.724 109.264 99 118.556 118.979 140.793
Aktiver vedr. forsikringskontrakter 241.343 230.668 105 217.515 196.944 181.259
Øvrige aktiver 227.963 146.623 155 159.276 144.531 126.017
Aktiver i alt 3.485.181 3.424.403 102 3.213.886 3.098.477 3.543.974
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 241.241 177.592 136 175.825 184.653 434.334
Repoindlån 359.276 269.515 133 202.603 182.164 202.785
Indlån 788.507 795.275 99 800.613 803.932 800.297
Udstedte Realkredit Danmark obligationer 614.325 557.699 110 555.486 517.055 479.534
Andre udstedte obligationer 340.005 366.920 93 450.219 514.601 526.606
Forpligtelser i handelsportefølje 531.860 697.913 76 478.386 380.567 623.290
Forpligtelser vedr. forsikringskontrakter 266.938 248.966 107 238.132 223.876 210.988
Øvrige forpligtelser 137.010 117.340 117 130.544 110.968 110.033
Efterstillede kapitalindskud 67.785 67.328 101 77.336 80.002 57.860
Egenkapital 138.234 125.855 110 104.742 100.659 98.247
Forpligtelser og egenkapital i alt 3.485.181 3.424.403 102 3.213.886 3.098.477 3.543.974

 

NØGLETAL
Årets resultat pr. aktie (kr.) 5,1 1,9 4,9 2,3 1,4
Årets resultat pr. aktie (udvandet) (kr.) 5,1 1,9 4,9 2,3 1,4
Årets resultat i pct. af gns. egenkapital 3,7 1,4 3,6 1,7 1,0
Omkostninger i pct. af indtægter 55,8 59,9 56,2 48,7 66,7
Solvensprocent 21,3 17,9 17,7 17,8 13,0
Kernekapitalprocent (ekskl. hybrid kernekapital) 14,5 11,8 10,1 9,5 8,1
Børskurs, ultimo (kr.) 95,7 73,0 132,3 109,2 48,1
Indre værdi pr. aktie (kr.) 137,9 135,7 140,0 134,8 131,7
Heltidsmedarbejdere, ultimo 20.308 21.320 21.522 22.093 23.624

 

KAPITALFORHOLD Index
Mio. kr. 2012 2011 12/11 2010 2009 2008
Solvensopgørelse
Egenkapital 138.234 125.855 110 104.742 100.659 98.247
Omvurdering af domicilejendomme til dagsværdi 1.048 1.281 82 1.253 1.275 1.410
Pensionsforpligtelser til dagsværdi -235 348 - -73 -1.155 486
Skattemæssig effekt -57 -58 98 2 262 -163
Reserver pro rata konsoliderede selskaber 3.002 2.991 100 3.002 2.984 2.979
Egenkapital efter Finanstilsynets regelsæt 141.992 130.417 109 108.926 104.025 102.959
Forventet udbytte - - - - - -
Immaterielle aktiver i bankkoncernen -21.279 -22.127 96 -22.666 -23.140 -25.204
Udskudte skatteaktiver -1.389 -1.600 87 -1.548 -2.223 -971
Udskudt skat vedrørende immaterielle aktiver 642 923 70 1.069 1.229 1.433
Opskrivning på domicilejendomme -642 -743 86 -675 -753 -924
Øvrige fradrag -227 -44 516 - - -
Kernekapital (ekskl. hybrid kernekapital) 119.097 106.826 111 85.106 79.138 77.293
Hybrid kernekapital 40.248 42.366 95 42.208 41.099 13.640
Forskel mellem forventet tab og regnskabsmæssige nedskrivninger - - - - - -
Fradrag for forsikringsdattervirksomheder -4.292 -4.175 103 -2,422 -2.308 -2.555
Øvrige fradrag -19 - - -55 - -31
Kernekapital 155.034 145.017 107 124.837 117.929 88.347
Efterstillede kapitalindskud (ekskl. hybrid kernekapital) 23.009 20.480 112 26.710 31.969 35.023
Hybrid kernekapital - - - - - 1.120
Opskrivning på domicilejendomme 642 743 86 675 753 924
Forskel mellem forventet tab og regnskabsmæssige nedskrivninger - - - - - 2.036
Fradrag for forsikringsdattervirksomheder -4.292 -4.175 103 -2422 -2.308 -2.555
Øvrige fradrag -19 - - -55 - -31
Basiskapital 174.374 162.065 108 149.745 148.343 124.864
-
Risikovægtede aktiver 819.436 905.979 90 844.209 834.242 960.079
Kernekapitalprocent (ekskl. hybrid kernekapital) 14,5 11,8 10,1 9,5 8,1
Kernekapitalprocent 18,9 16,0 14,8 14,1 9,2
Solvensprocent 21,3 17,9 17,7 17,8 13,0

 

PERIODENS RESULTAT 4. kvartal 4. kvartal Indeks 3. kvartal 2. kvartal 1. kvartal
Mio. kr. 2012 2011 12/11 2012 2012 2012
Nettorenteindtægter 6.200 6.182 100 6.198 6.218 6.172
Nettogebyrindtægter 2.653 2.218 120 2.116 2.026 1.987
Handelsindtægter 1.432 1.638 87 1.785 2.462 3.222
Øvrige indtægter 628 849 74 689 846 788
Indtjening fra forsikringsaktiviteter 953 976 98 427 699 184
Indtægter i alt 11.866 11.863 100 11.215 12.251 12.353
Omkostninger 6.990 6.459 108 6.116 6.632 6.850
Resultat før nedskrivninger på udlån 4.876 5.404 90 5.099 5.619 5.503
Nedskrivninger på udlån 2.619 4.789 55 2.879 3.109 3.922
Resultat før skat 2.257 615 367 2.220 2.510 1.581
Skat 1.111 415 268 903 1.007 798
Periodens resultat 1.146 200 573 1.317 1.503 783
Heraf minoritetsinteressers andel - -1 - 5 -1 -

 


Attachments

Danske Bank Koncernen Årsrapport 2012.pdf Danske Bank Group Risk Management 2012.pdf Danske Bank pressemeddelelse 7. februar 2013.pdf