Alm. Brand Bank - Årsrapport 2012


København, 2013-02-26 08:38 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Hovedoverskrifter

  • Resultat før tab og nedskrivninger blev et underskud på 39 mio.kr., hvilket ikke er tilfredsstillende, men 11 mio.kr. bedre end de senest udmeldte forventninger.

 

  • Samlede tab og nedskrivninger på udlån - inklusive kreditrelaterede kursreguleringer - udgjorde 480 mio.kr., hvor det særligt er pantebreve og landbrug, der belaster resultatet.

 

  • Resultat før skat blev et underskud på 519 mio.kr.

 

  • Ultimo 2012 udgjorde den overskydende likviditet 4,1 mia.kr. svarende til en likviditetsmæssig overdækning på 256 %.

 

  • Alm. Brand A/S har dags dato indskudt 700 mio.kr. i egenkapital i Alm. Brand Bank A/S. Kapitalindskuddet skal sikre en tilstrækkelig kapital-mæssig overdækningen i banken samt benyttes til at indfri 430 mio.kr. eller godt halvdelen af den statslige hybride kernekapital. Den delvise indfrielse vil medføre en betydelig reduktion i bankens fremtidige fundingomkostninger.

 

 

Øvrige overskrifter

 

  • Bankens netto renteindtægter er faldet til 268 mio.kr. i 2012 mod 361 mio.kr. i 2011. Faldet skyldes en kombination af lavere renteindtægter fra udlån samt generelt stigende fundingomkostninger.

 

  • Tab og nedskrivninger på udlån udgjorde 309 mio.kr., mens kreditrelaterede kursreguleringer udgjorde 171 mio.kr. De samlede tab og nedskrivninger udgjorde således 480 mio.kr. i 2012.

 

  • Bankens kursreguleringer - eksklusive kreditrelaterede kursreguleringer - udgjorde en gevinst på 37 mio.kr.

 

  • Bankens udgifter til personale og administration udgjorde 441 mio.kr. i 2012 mod 458 mio.kr. i 2011.

 

  • Ultimo 2012 udgjorde bankens samlede basiskapital 1,9 mia.kr., og sol­vensprocenten udgjorde 19,4.

 

  • Bankens individuelle solvensbehov er opgjort til 15,7 %.

         Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til:
         
         Adm. direktør Kim Bai Wadstrøm på tlf. nr. 35 47 70 14 eller kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61.


Attachments

ABB-01-2013 - Selskabsmeddelse.pdf ABB-01-2013 - Årsrapport Bank - DK.pdf