Vedr. forslag til behandling på den ekstraordinære generalforsamling 26.02.2013


Jyske Banks bestyrelse har stillet forslag til vedtægtsændringer vedrørende bestyrelsens bemyndigelser til forhøjelse af aktiekapitalen.

Forslaget var begrundet i et ønske om at reetablere størrelsen af bemyndigelsen til bestyrelsen efter emissionen, som Jyske Bank gennemførte i marts 2012. Bestyrelsen har i mange år haft en sådan bemyndigelse til at kunne forhøje aktiekapitalen med maksimalt nominelt 1 mia. kr.

Bestyrelsen har besluttet at trække forslaget om at ændre bemyndigelserne i vedtægternes §§ 4 og 5, der er medtaget som punkt 1 og 2 på dagsordenen for dagens ekstraordinære generalforsamling, tilbage. Hermed lytter bestyrelsen til enkelte aktionærer, som overfor bestyrelsen har ytret betænkelighed ved at tilpasse bestyrelsens bemyndigelser til forhøjelse af aktiekapitalen, idet disse i international sammenhæng anses for at være vidtgående.

Bestyrelsen har indledt en dialog med investorer med henblik på fastlæggelse af bemyndigelsernes størrelse. De nuværende bemyndigelser er uændret gældende til 2015, uanset at ændringsforslaget trækkes tilbage.

Henvendelser vedr. denne meddelelse kan ske til bestyrelsesformand Sven Buhrkall,

tlf. 89 89 20 04.


Attachments

2013 02 26 Selskabsmeddelelse Forslag eks ord generalforsamling ENDELIG.pdf