INDKALDELSE TIL DFDS A/S ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 2013


København, 2013-02-28 14:13 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Meddelelse nr. 06 

 

Til aktionærerne i DFDS A/S

Der holdes ordinær generalforsamling i DFDS A/S (CVR-nr. 14 19 47 11)

fredag den 22. marts 2013 kl. 14.00

på Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg

 

Dagsorden

1. Beretning fra bestyrelsen om Selskabets virksomhed i det forløbne år
 
Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsens beretning om Selskabets virksomhed i det forløbne år tages til efterretning.

2. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse og beslutning om decharge for direktion og
bestyrelse

Bestyrelsen foreslår, at den reviderede årsrapport for 2012 godkendes, samt at der
meddeles decharge for direktion og bestyrelse.

3. Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport

Bestyrelsen foreslår, at der af årets overskud og andre frie reserver udbetales et udbytte på DKK 14,00 pr. aktie.

4. Valg af bestyrelsesmedlemmer

I henhold til vedtægternes § 8, stk. 1, vælges bestyrelsesmedlemmerne af generalforsam-lingen for ét år ad gangen.

Bestyrelsen foreslår genvalg af adm. direktør Bent Østergaard, direktør Vagn Sørensen, skibsreder Claus Hemmingsen, team leader Jill Lauritzen Melby, direktør Ingar Skaug og koncerndirektør Lene Skole, hvorved der vælges en bestyrelse med seks general-forsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.

Direktør Anders Moberg har besluttet ikke at genopstille.

En beskrivelse af kandidaternes kompetencer og ledelseshverv i andre virksomheder er vedlagt som bilag 1.


5. Valg af revisor

 Bestyrelsen foreslår genvalg af KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

6. Forslag fra bestyrelsen

6.a Godkendelse af bestyrelsens vederlag for 2013.
 
Bestyrelsens vederlag for 2013 fremlægges til generalforsamlingens godkendelse i henhold til anbefalingerne for god selskabsledelse.

1. Årligt honorar til bestyrelsens medlemmer foreslås uændret at udgøre DKK 750.000 til bestyrelsens formand, DKK 450.000 til bestyrelsens næstformænd og DKK 300.000 til bestyrelsens øvrige medlemmer.

2. Årligt tillægshonorar til medlemmer af Selskabets revisionsudvalg foreslås uændret at udgøre DKK 100.000 til udvalgets formand og DKK 50.000 til udvalgets øvrige medlemmer.


Vedtagelseskrav og aktiekapital
Alle punkter på dagsordenen kan vedtages med simpelt stemmeflertal.

Selskabets aktiekapital er DKK 1.485.608.100, som er fordelt på 14.856.081 aktier á DKK 100. Hvert aktiebeløb på DKK 100 giver én stemme.

Registreringsdato, deltagelse og stemmeret
Registreringsdatoen er fredag den 15. marts 2013.

Aktionærer, der besidder aktier i Selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og
stemme på generalforsamlingen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort, som beskrevet nedenfor.


Rekvirering af adgangskort
Adgang til generalforsamlingen er betinget af, at aktionæren senest mandag den 18. marts 2013 har løst adgangskort.

Adgangskort kan rekvireres ved henvendelse til VP Investor Services A/S pr. telefon
43 58 88 93, via fax 43 58 88 67, via VP Investor Services’ hjemmeside, www.vp.dk/gf, eller via Selskabets hjemmeside, www.dfds.com.


Fuldmagt
Fuldmagt kan afgives senest mandag den 18. marts 2013 enten via VP Investor Services’
hjemmeside, www.vp.dk/gf, eller via www.dfds.com. En fuldmagtsblanket kan endvidere
downloades via www.dfds.com, printes og sendes pr. fax til 43 58 88 67, med e-mail til
vpinvestor@vp.dk eller med almindelig post til VP Investor Services, Weidekampsgade 14, 2300 København S. Fuldmagten skal være VP Investor Services i hænde senest mandag den 18. marts 2013.


Brevstemme
Aktionærer kan stemme skriftligt ved brev senest torsdag den 21. marts 2013 kl. 12.00 enten via VP Investor Services’ hjemmeside, www.vp.dk/gf eller via www.dfds.com. En brevstemmeblanket kan endvidere downloades via www.dfds.com, printes og sendes inden samme frist pr. fax til
43 58 88 67, med e-mail til vpinvestor@vp.dk eller med brev til VP Investor Services,
Weidekampsgade 14, 2300 København S. Brevstemmen skal være VP Investor Services i hænde senest torsdag den 21. marts 2013 kl. 12.00.


Aktionæroplysninger
Følgende materiale er tilgængeligt på Selskabets hjemmeside, www.dfds.com:

• Indkaldelsen
• Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen
• De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder årsrapporten for 2012
• Dagsordenen og de fuldstændige forslag
• Fuldmagts- og brevstemmeformular

Aktionærerne kan ved skriftlig henvendelse til Selskabet stille spørgsmål til dagsordenen og/eller til dokumenterne til brug for generalforsamlingen.


Praktiske oplysninger
Dørene til DFDS’ område på Radisson Blu Falconer Hotel åbnes kl. 13.00. Der serveres kaffe/kage fra kl. 13.15.

 


København, 28. februar 2013

Bestyrelsen

 

Bilag 1 – Kandidatliste

Bestyrelsen

Bent Østergaard, formand

Fødselsdato: 5. oktober 1944

Indtrådt i bestyrelsen: 1. april 2009

Genvalgt: 2010-2012

Udløb af valgperiode: 22. marts 2013

Formand for nomineringsudvalget og vederlagsudvalget

Direktionshverv: Adm. direktør, Lauritzen Fonden

Bestyrelsesformand: Cantion A/S, Frederikshavn Maritime Erhvervspark A/S, J. Lauritzen A/S, Kayxo A/S,
NanoNord A/S

Bestyrelsesmedlem: Comenxa A/S, Desmi A/S, Durisol UK, With Fonden, Mama Mia Holding A/S,
Royal Arctic Line A/S, Meabco A/S, Meabco Holding A/S

Bestyrelsen vurderer, at Bent Østergaard har følgende særlige kompetencer: International ledelseserfaring, bestyrelseserfaring fra internationale og børsnoterede selskaber samt ekspertise inden for shipping og finansiering.

Som følge af ledelseshverv for Selskabets hovedaktionær, Lauritzen Fonden, kan Bent Østergaard ikke betragtes som uafhængig jævnfør anbefalingerne fra Komiteen for god Selskabsledelse.

Vagn Sørensen, næstformand

Fødselsdato: 12. december 1959

Indtrådt i bestyrelsen: 20. april 2006

Genvalgt: 2007-2012

Udløb af valgperiode: 22. marts 2013

Medlem af nomineringsudvalget, vederlagsudvalget og revisionsudvalget

Direktionshverv: CEO, GFKJUS 611 ApS, VOS Invest ApS

Bestyrelsesformand: E-Force A/S, FLSmidth A/S, FLSmidth & Co. A/S, Scandic Hotels AB, Select Service Partner Ltd., TDC A/S, UC4 Software GmbH

Bestyrelsesmedlem: Air Canada Inc., Braganza A/S, CP Dyvig & Co. A/S, Koncertvirksomhedens Fond, Det Rytmiske Musikhus Fond, Lufthansa Cargo AG, Royal Carribbean Cruises Ltd., Nordic Aviation Capital A/S

Bestyrelsen vurderer, at Vagn Sørensen har følgende særlige kompetencer: International ledelseserfaring, bestyrelseserfaring fra internationale og børsnoterede selskaber samt ekspertise inden for luftfart og servicevirksomhed.

Claus Hemmingsen, næstformand

Fødselsdato: 15. september 1962

Indtrådt i bestyrelsen: 29. marts 2012

Udløb af valgperiode: 22. marts 2013

Medlem af nomineringsudvalget og vederlagsudvalget

Direktionshverv: CEO, Maersk Drilling, medlem af direktionen for A.P. Møller – Mærsk A/S

Claus Hemmingsens ansvarsområde i A.P. Møller – Mærsk A/S dækker Maersk Drilling, Maersk Tankers,
Maersk Supply Service, Maersk FPSO (Floating Production, Storage og Offloading units) samt SVITZER.

Bestyrelsesformand: Denmark Hong Kong Trade Association

Bestyrelsesnæstformand: Danmarks Rederiforening

Bestyrelsesmedlem: Egyptian Drilling Company, International Association of Drilling Contractors (IADC),
Danish Chinese Business Forum, EU Hong Kong Business Co-operation Committee.

Bestyrelsen vurderer, at Claus Hemmingsen har følgende særlige kompetencer: International ledelseserfaring samt ekspertise inden for shipping inkl. liner service.

Jill Lauritzen Melby, bestyrelsesmedlem

Fødselsdato: 6. december 1958

Indtrådt i bestyrelsen: 18. april 2001

Genvalgt: 2002-2012

Udløb af valgperiode: 22. marts 2013

Medlem af revisionsudvalget

Stilling: Team Leader Finance, BASF A/S

Bestyrelsen vurderer, at Jill Lauritzen Melby har følgende særlige kompetencer: Ekspertise inden for økonomistyring.

Som følge af familiemæssige relationer til Selskabets hovedaktionær, Lauritzen Fonden, kan
Jill Lauritzen Melby ikke betragtes som uafhængig jævnfør anbefalingerne fra Komiteen for god Selskabsledelse.

Ingar Skaug, bestyrelsesmedlem

Fødselsdato: 28. september 1946

Indtrådt i bestyrelsen: 16. april 1998

Genvalgt: 1999-2012

Udløb af valgperiode: 22. marts 2013

Bestyrelsesformand: Center for Creative Leadership, Bery Maritime AS, Ragni Invest AS, Performance Leadership A/S

Bestyrelsesnæstformand: J. Lauritzen A/S

Bestyrelsesmedlem: Miros AS, Berg-Hansen AS, Petroleum Geo Services A/S

Bestyrelsen vurderer, at Ingar Skaug har følgende særlige kompetencer: International ledelseserfaring, bestyrelseserfaring fra internationale og børsnoterede selskaber samt ekspertise inden for shipping, logistik, luftfart og servicevirksomhed.

Ingar Skaug har været medlem af bestyrelsen mere end 12 år og kan derfor ikke betragtes som uafhængig, jævnfør anbefalingerne fra Komiteen for god Selskabsledelse.

Lene Skole, bestyrelsesmedlem

Fødselsdato: 28. april 1959

Indtrådt i bestyrelsen: 20. april 2006

Genvalgt: 2007-2012

Udløb af valgperiode: 22. marts 2013

Formand for revisionsudvalget

Direktionshverv: Koncerndirektør, Coloplast A/S

Bestyrelsesmedlem: Coloplast Danmark A/S, Coloplast Ejendomme A/S, Tryg A/S

Bestyrelsen vurderer, at Lene Skole har følgende særlige kompetencer: International ledelseserfaring og ekspertise inden for økonomi og regnskab.

 

 

Kontaktpersoner:
Niels Smedegaard, CEO
+45 33 42 34 00

Torben Carlsen, CFO
+45 33 42 32 01

Søren Brøndholt Nielsen, IR
+45 33 42 33 59


Attachments

DK_OMX_06_28.02.2013_Indkaldelse til generalforsamling_agenda_bilag._2pdf.pdf