PANDORA OFFENTLIGGØR CSR RAPPORT FOR 2012


 

PRESSEMEDDELELSE
1. marts 2013

PANDORAs Corporate Social Responsibility rapport for 2012 sætter fokus på de etiske udfordringer, smykkeindustrien står over for, og på de initiativer PANDORA har iværksat for at sikre ansvarlighed i hele sin værdikæde – fra materialevalg og indkøb til fremstilling og markedsføring af virksomhedens smykker.

”Med denne rapport fejrer vi, at vi gennem det seneste år har gjort store fremskridt i arbejdet med at forankre CSR internt, og vi er stolte over vores proaktive deltagelse i CSR-initiativer, der skal styrke ansvarligheden på tværs af hele smykkeindustrien,” siger Bjørn Gulden, CEO, PANDORA.

Dette års rapport stiller skarpt på ansvarligt indkøb af smykkematerialer, og på hvordan PANDORA sikrer et godt arbejdsmiljø samt berigende og udviklende jobs ved virksomhedens produktionsfaciliteter i Thailand. Rapporten evaluerer også det omfattende træningsprogram, vi tilbyder det salgspersonale, der repræsenterer PANDORAs brand hos de mere end 10.300 PANDORA-forhandlere verden over.

Rapporten omtaler desuden PANDORAs mål og resultater indenfor mangfoldighed og gennemgår PANDORA Ethics – vores ansvarlighedsprogram, der definerer og sikrer implementeringen af PANDORAs etiske ambitioner på tværs af virksomheden.

”En vigtig milepæl i 2012 var, at PANDORAs ansvarlighedspolitikker og -procedurer blev auditeret og certificeret af Responsible Jewellery Council. RJC er det mest ambitiøse CSR-initiativ i smykkeindustrien, og det, at vi fik deres stempel på vores CSR-indsats og vores måde at drive virksomhed på, var meget vigtigt,” siger Claus Teilmann Petersen, Vice President Group CSR, PANDORA.

Download PANDORAs 2012 CSR rapport her (engelsk): www.pandoragroup.com/csr/publications

Download CSR-relaterede billeder her: www.pandoragroup.com/Media/Image-Libary/Production

OM PANDORA

PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer og til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 70 lande fordelt på seks kontinenter via over 10.300 forhandlere, herunder ca. 900 konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 6.000 medarbejdere, hvoraf 4.000 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen i Danmark. I 2012 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 6,7 milliarder (ca. EUR 893 millioner). For yderligere oplysninger, se www.pandoragroup.com.

KONTAKT

For yderligere information, kontakt venligst:

Jakob Risom Langelund, Press Officer
Tlf. +45 3673 0634 | Mob. +45 6165 6540
Email: jarl@pandora.net


Attachments

PANDORA_CSR Report 2012_DK.pdf