Nedjustering af forventninger til resultatet med 10 mio. kr. for 2012


Forventning til årets resultat yderligere negativt påvirket af sygdomspres i kvægholdet, salg af landbrugsjord samt underslæb i Rumænien

Sygdomspres i besætningen har haft negativ effekt med ca. 5 mio. kr. mere end forventet. Der er foretaget større præventive vedligeholdelser samt højere forbrug af medarbejder ressourcer.

Selskabet har i februar 2013 solgt 411 ha landbrugsjord i Rumænien, som ikke ligger i selskabets primære dyrkningsområde, med et mindre tab. Samtidig har FirstFarms valgt at nedskrive på få større driftsaktiver i kvægbruget.

De samlede nedskrivninger udgør ca. 3 mio. kr.

Generelt vurderer FirstFarms, at landbrugsjorden i koncernen står konservativt bogført.
  
FirstFarms A/S har været udsat for underslæb på kontoret i Bukarest. Underslæbet beløber sig til 1,5-2 mio. kr.

FirstFarms A/S fik mistanke om underslæbet, da man i september i fjor lukkede kontoret i Bukarest og flyttede administrationen til selskabets kontor i Faurei, hvorfra selskabets markbrug i forvejen styres.

FirstFarms A/S har rejst krav om tilbagebetaling af pengene fra de nu bortviste medarbejdere. Der er rejst civilretlige sager mod de nu bortviste medarbejdere, ligesom der er indledt politiefterforskning vedrørende underslæbet.

De fratrådte medarbejdere har rejst krav mod FirstFarms om fratrædelsesgodtgørelse i størrelsesordenen 2,0 mio. kr. Disse krav prøves nu ved domstolene og forventes afvist.

Der er iværksat ændringer i organisationen og stramninger af forretningsgangene, og det mindsker risikoen for tilsvarende sager i fremtiden.

FirstFarms nedjusterer på baggrund af ovenstående forventningerne til resultatet for 2012 til et EBIT-resultat i størrelsesordenen -28 til -30 mio. kr. mod tidligere forventning om et EBIT resultat på -15 til -20 mio. kr. i selskabsmeddelelse nr. 14/2012.

Billund, d. 6. marts 2013

FirstFarms A/S

For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller
kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87.


Attachments

Nedjustering