Meddelelse nr. 155

Korrigeret indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i SSBV-Rovsing A/S


14. marts 2013

Meddelelse nr. 155

 

 

 

Korrigeret indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i SSBV-Rovsing A/S                            

 

 

SSBV-Rovsing A/S afholder ekstraordinær generalforsamling på Selskabets adresse, Dyregårdsvej 2, 2740 Skovlunde, den:

 

5. april 2013 kl. 15.00

 

DAGSORDEN

 

  1. Valg af bestyrelsesmedlem

 

  1. Valg af bestyrelsesmedlem

 

Som tidligere meddelt indgik SSBV-Rovsing i september 2012 aftale med SSBV om erhvervelse af SSBV’s produktlinje til test og simulering af satellitter – den såkaldte DSTE produktlinje. Selskabet erhvervede rettighederne til i alt 31 forskellige produkter. De erhvervede produktrettigheder fra SSBV medfører sammen med de standardprodukter, som Rovsing selv har udviklet over de sidste tre år, at SSBV-Rovsing besidder et næsten komplet produktprogram til test af satellitter. SSBV-Rovsing er dermed en ”one-stop-shop” for løsninger til test af satellitter.

 

Selskabet har herefter også som tidligere meddelt ændret sin strategi, således at Selskabets primære fokus er salg af produkter samt løsninger opbygget af standardprodukter til det globale rumfartsmarked og ikke kun som hidtil til det europæiske institutionelle marked (European Space Agency markedet).

 

Bestyrelsen ønsker derfor at forstærke sine kompetencer inden for global produktsalg og markedsføring og foreslår derfor, at bestyrelsen udvides med Karl Kristian Hvidt Nielsen, som har en imponerende baggrund inden for dette område.

 

Om Karl Kristian Hvidt Nielsen kan oplyses:

 

Fødselsdato:      25 januar 1964

 

Uddannelse:      Civilingeniør (E) fra Danmarks Tekniske Universitet, 1987

                                HD i afsætning fra Copenhagen Business School, 1992

                                Diverse kurser fra IMD i Lausanne of INSEAD

 

Nuværende

ansættelse:        Adm. direktør i Topsil Semiconductor Materials A/S

 

Tidligere

ansættelser:      Adm. direktør i Bang og Olufsen A/S, 2008-2011

                                Adm. direktør i Bruel & Kjær A/S, 2001-2008

                                VP, R&D and Marketing i Bruel & Kjær A/S, 2000-2001

                                VP, R&D i Bruel & Kjær A/S, 1999-2000

                                Director, Business Development, Bruel & Kjær A/S, 1998-1999

                                Director, R&D and Marketing I Dan Net A/S, 1996-1998

                                Manager, Software development i i-data International, 1987-1996

 

Bestyrelsesposter:          Bestyrelsesformand I Mita Teknik A/S

                                                Bestyrelsesmedlem i Phase One A/S

 

Vedtagelse

Vedtagelse af de under dagsordenens pkt.1 stillede forslag kræver, at forslagene vedtages med simpelt stemmeflertal, jf. selskabslovens § 96.

 

Aktiekapital og stemmer 

Selskabets aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet nominelt DKK 13.124.107,35 fordelt på aktier á nominelt DKK 0,05, der hver giver ret til én stemme på generalforsamlingen.

 

Adgang, fuldmagt og brevstemmer

I henhold til vedtægternes pkt. 9.2 fastlægges en aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen i forhold til de aktier, som aktionæren enten er blevet noteret for i ejerbogen eller for hvilke aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse på registreringsdatoen, som er 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Kun personer, der er aktionærer på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen.

 

Registreringsdatoen er onsdag den 27. marts 2013.

 

Deltagelse i generalforsamlingen kræver tillige, at aktionæren har anmodet om et adgangskort senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse. Adgangskort udstedes til den, der ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen eller som på dette tidspunkt har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse til Selskabets ejerbogsfører VP Investor Services A/S.

 

Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort senest den 2. april 2013 kl. 23.59.

 

Adgangskort kan bestilles via e-mail til afi@rovsing.dk.

 

Aktionærer, der forventer ikke at kunne være til stede på generalforsamlingen, kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en af aktionæren udpeget person, der deltager på generalforsamlingen. Fuldmægtigen skal ligeledes anmode om adgangskort senest tre dage før generalforsamlingen samt kunne fremlægge en skriftlig, dateret fuldmagt. Aktionærer kan udpege en fuldmægtig pr. email via afi@rovsing.dk, via Selskabets hjemmeside www.rovsing.dk eller ved at returnere vedlagte fuldmagtsformular i udfyldt og underskrevet stand til Rovsing A/S, Dyregårdsvej 2, 2740 Skovlunde.

 

Fuldmagter skal være Selskabet i hænde senest den 2. april 2013 kl. 23.59 enten per fax 44 200 801, almindelig post eller e-mail afi@rovsing.dk.

 

Aktionærerne kan afgive deres stemme forud for generalforsamlingens afholdelse ved at afgive brevstemme. Såfremt aktionæren vælger at afgive brevstemme, returneres brevstemmeblanketten i udfyldt og underskrevet stand, så den er Selskabet i hænde senest den 4. april 2013, kl. 23.59. enten per fax 44 200 801, almindelig post eller e-mail afi@rovsing.dk.

 

 

Spørgsmål fra aktionærerne 

Aktionærerne kan stille skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om dagsordenen og dokumenter vedrørende generalforsamlingen. Skriftlige spørgsmål skal sendes til følgende e-mail-adresse: afi@rovsing.dk.

 

 

Om SSBV-Rovsing

SSBV-Rovsing A/S leverer produkter, løsninger, software og tilknyttede services primært til

rumfartsindustrien.

 

Selskabets hovedaktiviteter er:

  • Leverance af et næsten komplet spektrum af produkter samt løsninger opbygget af standardprodukter til test af satellitter. Disse produkter og løsninger anvendes til elektrisk- og funktionel test af satellitter, satellit delsystemer samt moduler, der indbygges i satellitter.
  • Leverance af softwareløsninger, herunder kritisk software.
  • Uafhængig verificering og validering (ISVV) af kritiske software systemer (f. eks. kritisk software udviklet af tredjepart til satellitter og rumtransportsystemer).
  • Udvikling af højpålidelige og nøjagtige navigationssoftware produkter.
  • Lokal ingeniørbistand inden for kvalitetssikring, konfigurationskontrol, softwareudvikling samt software validering.

 

www.rovsing.dk

 

Yderligere oplysninger

 

Søren A. Rasmussen, adm. direktør

Telefon (+45) 40 30 54 50

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FULDMAGT TIL EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLING

 

 

 

Til brug ved SSBV-Rovsing A/S’ ekstraordinære generalforsamling den 5. april 2013.

 

 

Undertegnede

 

 

Navn  
Adresse  
Postnr.  

 

 

befuldmægtiger hermed (sæt kryds)

 

 

Bestyrelsen:      
       
Anden aktionær:   Navn:  
    VP konto:  
       
Tredje mand:   Navn:  
    Adresse:  
    Postnr.:  

 

 

til på mine vegne at give møde på den til fredag den 5. april 2013 indkaldte ekstraordinære generalforsamling i selskabet og afgive stemmer i henhold til de mig tilhørende aktier i selskabet.

 

 

 

Antal aktier:   VP Konto:  

 

 

Den person der gives fuldmagt til, vil få tilsendt adgangskort, som skal medbringes til generalforsamlingen.

 


 

Sæt venligst kryds i nedenstående rubrikker til angivelse af, hvorledes De ønsker Deres stemmer afgivet. Ved manglende instruktion herom vil Deres fuldmagt blive anvendt til at stemme eller at undlade dette i overensstemmelse med befuldmægtigedes skøn. Denne fuldmagt vil kun blive anvendt, såfremt der begæres afstemning.

 

 

Beslutninger i henhold til dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling den 5. april 2013:

 

 

 

    For  Imod
  1. Valg af Kalle Hvidt Nielsen
   

 

 

 

Dato: __________ - 2013                    Underskrift: _____________________________

 

 

Blanketten skal være SSBV-Rovsing A/S i hænde senest den 2. april 2013, og skal sendes til SSBV-Rovsing A/S, Dyregårdsvej 2, DK-2740 Skovlunde.


 

 

STEMMEBLANKET TIL GENERALFORSAMLING

 

(Denne stemmeblanket må kun benyttes af aktionærer, der ikke møder op på generalforsamlingen og ikke har givet fuldmagt til tredjemand)

 

Til brug ved SSBV-Rovsing A/S’ ekstraordinære generalforsamling den 5. april 2013.

 

Undertegnede

 

 

Navn  
Adresse  
Postnr.  

 

Afgiver hermed stemmer som følger:

 

Beslutninger i henhold til dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling den 5. april 2013:

 

 

    For  Imod
1. Valg af Kalle Hvidt Nielsen    

 

 

 

Dato: __________ - 2013                    Underskrift: _____________________________

 

 

Blanketten skal være SSBV-Rovsing A/S i hænde senest den 4. april 2013, og skal sendes til SSBV-Rovsing A/S, Dyregårdsvej 2, DK-2740 Skovlunde.

 

 

 


Attachments

Meddelelse155KHN.pdf