Tegning i afdeling Makro (ISIN-kode DK0060442713) under Investeringsforeningen Maj Invest


I fortsættelse af vores børsmeddelelse af 15. marts 2013 skal vi hermed meddele, at der i afdelingen er tegnet nominelt 82.611.300 (826.113 andele a 100 kr.), fordelt på 24 investorer.

Afdeling Maj Invest Makro er en ny investeringsforenings­afdeling, der investerer i både aktier, obligationer og afledte finansielle instrumenter.

Ordet Makro kommer af græsk og betyder stor. I Maj Invest Makro ser vi på det store billede og på hvilke typer af aktiver, der forventes at klare sig bedst.

Det er målsætningen, at afdelingen i faldende aktiemarkeder skal undgå at tabe penge, mens den i positive aktiemarkeder skal give et betydeligt positivt afkast.

Det betyder, at der vil være stor forskel på andelen af aktier og obligationer i porteføljen alt efter de aktuelle udsigter på finansmarkederne og den globale økonomiske udvikling.

Med den nye afdeling tilbyder Investeringsforeningen Maj Invest tre blandede afdelinger, der kan kombineres, så de dækker alle situationer i global økonomi.

Maj Invest Kontra har som mål at klare sig godt i recession og modgang og har vist sit værd under krisen i 2008-2011. Maj Invest Pension er en traditionel portefølje af aktier og obligationer med lav til mellem risiko. Både afdeling Pension og afdeling Kontra har fem stjerner hos Morningstar.

Maj Invest Makro henvender sig til investorer, der søger en meget aktiv allokering af midlerne og samtidig ønsker højere risiko, og dermed mulighed for højere afkast, end i afdeling Pension.

Afdelingen vil blive optaget til handel på NASDAQ OMX Copenhagen A/S fra den 22. marts 2013 og kan købes gennem alle danske banker og netbanker.

Foreningens investeringsforvaltningsselskab, Danske Invest Management A/S, oplyser aktuelle emissions- og indløsningspriser samt indre værdi. Kursoplysninger kan endvidere findes i visse dagblade og på www.majinvest.dk, ligesom indre værdi vil kunne findes på NASDAQ OMX Copenhagen A/S´ hjemmeside.

 


Attachments

MI - Antal investorer i Makro 2013-03-19.pdf