Forløb af generalforsamling

Investeringsforeningen Etik Invest


Investeringsforeningen Etik Invest har den 12. april 2013 afholdt generalforsamling.

Generalforsamlingen blev gennemført i overensstemmelse med den fremlagte dagsorden.

Årsrapporten for 2012 for investeringsforeningen samt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer blev forelagt og godkendt.

De af bestyrelsen foreslåede vedtægtsændringer blev alle vedtaget. Da der ikke var den nødvendige formue til stede, kan den endelige vedtagelse dog først ske på en ekstraordinær generalforsamling, der ventes indkaldt til afholdelse den 16. maj 2013.

Preben Stenkjær, der var på valg, blev genvalgt til bestyrelsen. Niels Ravn og Ejvind Sandal genopstillede ikke. Søren Søgaard, Bertil Wogensen og Michael Hovard Ekmann blev nyvalgt.

Som ny revisor for investeringforeningen blev KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, valgt.

På et møde efter generalforsamlingen konstituterede bestyrelsen sig med Preben Stenkjær som formand og Søren Søgaard som næstformand.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til tlf. 38 14 66 00.


Med venlig hilsen
Invest Administration A/S

Preben Iversen
Direktør