Forløb af ordinær generalforsamling i Genmab A/S


Selskabsmeddelelse

  • På Genmab A/S’ ordinære generalforsamling afholdt i dag den 17. april 2013 blev årsrapporten for 2012 godkendt
  • Der blev meddelt decharge til bestyrelse samt direktion, og årets underskud blev fremført 
  • Et nyt medlem blev valgt ind i bestyrelsen og to medlemmer af bestyrelsen blev genvalgt
  • PricewaterhouseCoopers blev genvalgt som Selskabets revisor
  • Bestyrelsens forslag til til bestyrelsens vederlag for 2013 samt forslag om ændring af vedtægternes § 4A, § 5, § 5A og § 16 blev vedtaget

København, Danmark, 17. april 2013 – Den ordinære generalforsamling i Genmab A/S (OMX: GEN) blev afholdt i dag den 17. april 2013 kl. 14.00 i Tivoli Hotel & Congress Center, Arni Magnussons Gade 2-4, 1577 København V.

På generalforsamlingen aflagde formand for bestyrelsen Anders Gersel Pedersen på bestyrelsens vegne beretning om Selskabets virksomhed gennem det forløbne år. Chief Executive Officer Jan van de Winkel præsenterede Selskabets planer for det næste år, mens Chief Financial Officer David Eatwell fremlagde den reviderede årsrapport for 2012. Rapporten blev godkendt, og der blev meddelt decharge til bestyrelse og direktion.

Det blev besluttet, at årets resultat disponeres som angivet i årsrapporten, dvs. at årets underskud på kr. 456 mio. overføres til næste år ved indregning i overført resultat.

Mats Pettersson blev valgt til bestyrelsen for en periode på et år. Anders Gersel Pedersen og Burton G. Malkiel blev begge genvalgt til bestyrelsen for en periode på et år.

PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev genvalgt som Selskabets revisor.

Generalforsamlingen vedtog forslagene fra bestyrelsen som følger:

  • Forslag om godkendelse af bestyrelsens vederlag for 2013.
  • Forslag om opdatering af bemyndigelsen til udstedelse af aktier i vedtægternes § 4A så bemyndigelsen forhøjes fra nominelt 9.600.000 kr. til nominelt 15.000.000, så bemyndigelsen bliver delt i to, med og uden fortegningsret for eksisterende aktionærer, og så bemyndigelsen gives for en fornyet fem års periode.
  • Forslag om ændring af vedtægternes § 5, således at bestyrelsen bemyndiges til, uden fortegningsret for eksisterende aktionærer, at udstede yderligere warrants (tegningsoptioner), der giver ret til at tegne indtil nominelt 600.000 kr. aktier i Selskabet til medlemmer af Selskabets bestyrelse, Selskabets medarbejdere og konsulenter samt medarbejdere og konsulenter i Selskabets datterselskaber og til at gennemføre de løbende kontante kapitalforhøjelser relateret til de udstedte warrants.
  • Forslag om opdatering af bemyndigelsen til optagelse af lån mod udstedelse af konvertible obligationer eller andre konvertible gældsbreve i vedtægternes § 5A så bemyndigelsen bliver delt i to, med og uden fortegningsret for eksisterende aktionærer, og så bemyndigelsen gives for en fornyet fem års periode. Begrænsningen i bemyndigelsen forhøjes desuden til maksimalt DKK 1.5 mia.
  • Forslag om ændring af vedtægterne § 16, således at navnenoterede aktionærer fremadrettet af egen drift på Selskabets hjemmeside skal oplyse en elektronisk adresse, hvortil meddelelser m.v. fra Selskabet kan sendes.

Om Genmab A/S
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk selskab, som specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane antistoflægemidler til behandling af cancer. Selskabet er stiftet i 1999 og fik sit første markedsførte antistof, ofatumumab (Arzerra®), godkendt til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi hos patienter, som er refraktære over for fludarabin og alemtuzumab, efter mindre end otte års udvikling. Genmabs validerede og næste-generations antistofteknologier forventes at levere en stadig strøm af fremtidige produktkandidater. Samarbejdsaftaler omkring innovative produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs strategi, og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske selskaber.  For yderligere oplysninger henvises til www.genmab.com.

Kontakt:
Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations & Communications
T: +45 33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: r.gravesen@genmab.com

Denne selskabsmeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”, ”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med præklinisk og klinisk udvikling af produkter, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere oplysninger om disse risici henvises til afsnit vedrørende risiko i Genmabs seneste finansielle rapporter, som er tilgængelige på www.genmab.com.  Genmab påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn i denne selskabsmeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.

Genmab A/S og dets datterselskaber ejer følgende varemærker: Genmab®, det Y-formede Genmab logo®, DuoBody™ logoet, HuMax®, HuMax-CD20®, DuoBody®, HexaBody™ og UniBody®. Arzerra® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline.

Selskabsmeddelelse nr. 14
CVR-nr. 2102 3884

Genmab A/S
Bredgade 34E
1260 København K
Danmark


Attachments

14_AGM_Passing_170412_dk.pdf