Delårsrapport, 1. kvartal 2013


Hellerup, 2013-04-29 15:24 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten pr. 31. marts 2013 for Foreningen Fast Ejendom.

  • Resultatet af ejendommenes drift pr. 31. marts 2013 blev et overskud på 15,0 mio. kr. mod 14,4 mio. kr. pr. 31. marts 2012
  • Periodens administrationsomkostninger blev 2,2 mio. kr. mod 2,3 mio. kr. pr. 31. marts 2012. 
  • Periodens resultat før værdiregulering, finansielle poster og skat blev 12,8 mio. kr. (31. marts 2012: 12,1 mio. kr.)
  • Periodens finansielle omkostninger, opgjort netto, blev 3,0 mio. kr. (31. marts 2012: 2,8 mio. kr.) I periodens finansielle omkostninger indgår positiv værdiregulering af renteswaps med 1,8 mio. kr. (31. marts 2012: 0,2 mio. kr.) samt negativ værdiregulering af prioritetsgæld med 1,7 mio. kr. (31. marts 2012: 0,7 mio. kr.) 
  • Periodens resultat efter skat er et overskud på 9,1 mio. kr. (31. marts 2012: 8,6 mio. kr.) 
  • Periodens pengestrøm fra driften blev 7,5 mio. kr. (31. marts 2012: 3,5 mio. kr.) 
  • Ultimo første kvartal var udlejningsgraden 86,6 mod 86,3 ultimo 2012. 
  • Der er i perioden foretaget dagsværdiregulering af ejendomme med 2,6 mio. kr. Værdien af Foreningens ejendomme udgør ultimo perioden 1.037,2 mio. kr. mod 1.034,6 mio. kr. ultimo 2012.
  • Loan To Value udgør ultimo perioden 69,2 pct. i forhold til 69,6 pct. ultimo 2012.
  • Ultimo perioden er indre værdi pr. foreningsbevis 96,83 mod 93,29 ultimo 2012, svarende til en stigning på 3,80 pct. Stigningen i indre værdi skyldes dels Foreningens positive resultat i perioden (2,94 procentpoint), dels foretagne tilbagekøb af foreningsbeviser i perioden (0,86 procentpoint). 
  • Medlemmernes formue udgør ultimo perioden 292,5 mio. kr. mod 286,0 mio. kr. ultimo 2012.
  • Foreningen har pr. 31. marts tilbagekøbt i alt 45.210 stk. egne beviser til en samlet pris på 2.658 t.kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig kurs på 58,8. Programmet fortsætter indenfor en maksimal ramme på 15,0 mio. kr. i hele 2013.
  • Bestyrelsen har den 2. januar annulleret i alt 362.515. stk. egne beviser svarende til 10,6 pct. af de af Foreningen udstedte foreningsbeviser. Antallet af udstedte foreningsbeviser er herefter reduceret fra 3.428.536 stk. til 3.066.021 stk.
  • Foreningen har ikke erhvervet eller solgt ejendomme i perioden.
  • For hele 2013 forventer bestyrelsen et resultat af primær drift før værdireguleringer, finansielle poster og skat i niveauet 47 mio. kr. (2012: 45,0 mio. kr.).

 

  Hele kvartalsrapporten er vedhæftet som pdf fil.

         For yderligere oplysninger kontakt venligst
         bestyrelsesformand Niels Roth, 40 11 02 11,
         direktør Lars Frederiksen, 40 36 41 09


Attachments

Meddelelse nr 6 2013.pdf