1. kvartalsrapport 2013 - Nykredit Realkredit-Koncernen


Kvartalsrapport - Nykredit Realkredit-Koncernen
1. januar - 31. marts 2013
 

  • Vækst i basisindtægter af forretningsdrift på udlånsforretningen på 8%
  • Nykredit Realkredit-koncernens resultat før skat blev 923 mio. kr. mod 1.781 mio. kr. i 1. kvartal 2012
  • De samlede basisindtægter af forretningsdrift steg 4%
    • Bruttonyudlån på realkredit udgjorde 29 mia. kr. mod et ekstraordinært højt udlån på 67 mia. kr. i 1. kvartal 2012
    • Realkreditudlån til nominel værdi og bankudlån var uændret 1.159 mia. kr. i forhold til primo året
    • Basisindtægter i Nykredit Markets faldt på grund af lavere markedsaktivitet
  • Driftsomkostninger og afskrivninger eksklusive særlige værdireguleringer mv. faldt med 2% og blev 1.396 mio. kr.
    • Omkostninger i procent af basisindtægter af forretningsdrift faldt til 54,4 mod 57,9 i 1. kvartal 2012
  • Nedskrivninger på udlån blev 687 mio. kr., svarende til en nedskrivningsprocent på 0,06.
    • Nedskrivninger på realkreditudlån udgjorde 0,04% af udlånet, hvilket er uændret i forhold til 1. kvartal 2012
    • 75-dages restancer på realkreditudlån faldt fra 0,58% i 1. kvartal 2012 til 0,49%
    • Nedskrivninger på bankudlån steg fra 0,09% til 0,21% af udlånet, men er fortsat på et relativt lavt niveau
  • Beholdningsindtjeningen blev 668 mio. kr. mod 1.350 mio. kr. i 1. kvartal 2012
  • Værdiregulering og reklassifikation af strategiske aktier over egenkapitalen efter skat var negativ med 474 mio. kr.

 

Nykredit Realkredit-koncernen
Hovedtal
       
  1. kvt. 1. kvt. Ændring, Året
Mio. kr. 2013 2012 % 2012
Basisindtægter af forretningsdrift 2.565 2.471 4 10.200
Driftsomkostninger og afskrivninger 1.396 1.431 -2 5.776
Basisindtjening før nedskrivninger 1.057 1.040 2 3.315
Nedskrivninger på udlån 687 494 39 2.149
Basisindtjening efter nedskrivninger 370 546 -32 1.166
Beholdningsindtjening 668 1.350 -50 2.444
Resultat før skat 923 1.781 -48 3.145
Kernekapital eksklusive hybrid kernekapital, % 15,9 14,2 - 15,8

 
 

Koncernchef Peter Engberg Jensen siger i en kommentar:
Nykredit har i 1. kvartal 2013 øget basisindtægterne i forhold til sidste år samt fastholdt omkostningerne og foretaget hensættelser til tab på det forventede niveau.

Den samlede indtjening før skat blev 923 mio. kr. Udover det almindelige forretningsresultat på 370 mio. kr. er resultatet skabt af afkastet af Nykredits egenkapital, der er forrentet tilfredsstillende.

Nykredit har behov for at øge indtjeningen for at fastholde udlånsmulighederne i de kommende år, hvor dansk og international regulering øger kapitalkravene betydeligt.


Kontakt
Koncernchef Peter Engberg Jensen eller kommunikationsdirektør Nels Petersen på telefon 44 55 14 70 eller 20 22 22 72


Attachments

Nykredit Realkredit-koncernen - 1. kvartal 2013 - 17 05 2013.pdf