Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. januar – 31. marts 2013


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S                                                     

GlobeNewswire

                                                                                                                                                                  Faaborg, den 21. maj 2013

                                                                                                                    Selskabsmeddelelse nr. 6/2013

 

Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. januar – 31. marts 2013:

 

 

”Udviklingen i SKAKO Vibration er fortsat positiv og markedsudbygningen kører efter planerne. Første kvartal for SKAKO Concrete har været præget af den svigtende ordreindgang i 4. kvartal 2012. Der forventes en kraftig stigning i ordreindgangen i resten af året hovedsageligt fra markeder udenfor Europa, som bearbejdes intensivt. Forventningerne til resultatet for 2013 fastholdes” siger Lars Bugge, adm. direktør i SKAKO.

 

Resume

Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar – 31. marts 2013 for SKAKO A/S.

For de fortsættende aktiviteter (SKAKO Vibration og SKAKO Concrete) oplyses følgende for 1. januar – 31. marts 2013 sammenholdt med 1. januar – 31. marts 2012:

  • Periodens omsætning blev 68,9 mio. kr. (2012: 94,0 mio. kr.)
  • Resultat af primær drift blev -1,5 mio. kr. (2012: +1,9 mio. kr.). Resultatet i perioden er negativ påvirket af lav omsætning i SKAKO Concrete som følge af svigtende ordreindgang i 4. kvartal 2012
  • Positiv fri pengestrøm på -3,2 mio. kr.(2012: 21,5 mio. kr.)

SKAKO koncernens primære driftsresultat i perioden 1. januar – 31. marts 2013 fordeler sig således:

  • SKAKO Vibration +4,5 mio. kr. (2012: +2,1 mio. kr.)
  • SKAKO Concrete -5,5 mio. kr. (2012: +0,4 mio. kr.)

SKAKO Concrete havde i 1. kvartal 2013 en lavere omsætning end forventet både som følge af lav ordreindgang i 4. kvartal 2012, men også grundet en udsættelse af montagen af en stor enkeltordre til Australien indgået i 2. kvartal 2012.

 

I april 2013 introducerede SKAKO Concrete på Bauma udstillingen en række nye innovative produkter, som har vakt stor interesse.  Samlet vurderes det at ville få en positiv indflydelse på ordreindgangen resten af året. SKAKO Vibration følger forventningerne. SKAKO koncernen forventer fortsat en omsætningsstigning og resultatforbedring i 2013. Som meddelt i Selskabsmeddelelse nr. 4 tiltræder Finn Buus Nielsen som adm. direktør i SKAKO A/S 1. juli 2013. Kristian Sannerum tiltræder 1. juli 2013 som salgsdirektør i SKAKO Concrete A/S.

 

 

Kontaktpersoner:       Adm. direktør Lars Bugge, tlf. 63 11 38 60  

                                      Bestyrelsesformand Kaare Vagner, tlf. 63 11 38 60


Attachments

OMX_06-2013 Q1-2013.pdf