Alm. Brand Bank A/S - Delårsrapport for 1. kvartal 2013


København, 2013-05-22 08:34 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Hovedoverskrifter

  • Resultat før tab og nedskrivninger blev et underskud på 35 mio.kr. Resultatet er ikke tilfredsstillende og er knap 20 mio.kr. under det forventede. Resultatet er påvirket af faldende renteindtægter på afviklingsporteføljen og kurstab på bankens egenbeholdning af obligationer.

 

  • Samlede tab og nedskrivninger på udlån - inklusive kreditrelaterede kursreguleringer - udgjorde 92 mio.kr. Tab og nedskrivninger er særligt tynget af pantebreve og landbrug, men også bankens privatkunder har givet flere nedskrivninger.

 

  • Resultat før skat blev et underskud på 127 mio.kr.

 

  • Ultimo første kvartal 2013 udgjorde den overskydende likviditet 3,6 mia.kr. svarende til en likviditetsmæssig overdækning på 227 %.

 

  • Banken har i første kvartal foretaget en delvis indfrielse af den statslige hybride kernekapital på 430 mio.kr. samt tilbagebetalt ca. 1 mia.kr. af statsgaranterede obligationer.

 

  • Som følge af resultatet for første kvartal samt faldende renteindtægter på afviklingsporteføljen nedjusteres forventningerne til 2013 fra et overskud før tab og nedskrivninger i niveauet 5 mio.kr. til et underskud på 45 mio.kr.

 

 

Øvrige overskrifter

 

  • Bankens netto renteindtægter udgjorde 54 mio.kr. i første kvartal 2013 mod 60 mio.kr. i fjerde kvartal 2012. Udviklingen er sammensat af faldende renteindtægter som følge af reduktionen af bankens afviklingsportefølje samt af faldende renteudgifter.

 

  • Tab og nedskrivninger på udlån udgjorde 42 mio.kr., mens kreditrelaterede kursreguleringer udgjorde 50 mio.kr. De samlede tab og nedskrivninger udgjorde således 92 mio.kr.

 

  • Bankens kursreguleringer - eksklusive kreditrelaterede kursreguleringer - udgjorde et tab på 9 mio.kr.

 

  • Bankens udgifter til personale og administration udgjorde 102 mio.kr. i første kvartal 2013 mod 113 mio.kr. i første kvartal 2012.

 

  • Ultimo første kvartal 2013 udgjorde bankens samlede basiskapital 2,1 mia.kr., og sol­vensprocenten udgjorde 21,2.

 

  • Bankens individuelle solvensbehov er opgjort til 14,8 %.

 

         Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til:
         Adm. direktør Kim Bai Wadstrøm på tlf. nr. 35 47 70 14 eller kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61.


Attachments

ABB-07-2013 - Selskabsmeddelelse - Q1 2013.pdf ABB-07-2013 - Delårsrapport Q1 2013.pdf