Forløbet af den ekstraordinære generalforsamling afholdt den 28. juni 2013

Selskabsmeddelelse 4/2013


Allerød, 2013-06-28 06:13 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Fredag den 28. juni 2013 kl. 6.00 afholdtes en ekstraordinær generalforsamling i Matas A/S hos Gorrissen Federspiel, H.C. Andersen Boulevard 12, 1553 København V.

Som beskrevet i prospektet, der blev offentliggjort af Matas A/S den 13. juni 2013, er der afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor Lars Vinge Frederiksen, Ingrid Jonasson Blank og Birgitte Nielsen blev valgt af generalforsamlingen som nye medlemmer af bestyrelsen i overensstemmelse med bestyrelsens forslag. Mads Pilgren, Christoffer H. Sjøqvist og Peter Törnquist havde alle besluttet at fratræde som bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med generalforsamlingen, som også beskrevet i prospektet af 13. juni 2013.

Herefter består bestyrelsen af Lars Vinge Frederiksen, Søren Vestergaard-Poulsen, Lars Frederiksen, Ingrid Jonasson Blank og Birgitte Nielsen.

Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Lars Vinge Frederiksen som formand og Søren Vestergaard-Poulsen som næstformand.

Generalforsamlingen gav bemyndigelse til at anmelde de vedtagne beslutninger til Erhvervsstyrelsen.

 

Forespørgsler

Lars Vinge Frederiksen, formand for bestyrelsen, tlf. 48 16 55 55

Terje List, administrerende direktør, tlf. 48 16 55 55

 

Investorer:

Jesper Breitenstein, Investor Relations, tlf. 27 80 76 75

 

Presse:

Henrik Engberg Johannsen, informationschef, tlf. 21 71 24 74

  

Om Matas

Matas er Danmarks største detailforhandler inden for skønheds- og sundhedsprodukter. Siden selskabet blev stiftet i 1949 som en sammenslutning af selvstændigt ejede butikker, har det opnået stor anerkendelse for sin professionelle rådgivning og gode kundeservice og har udnyttet dette til at skabe en af Danmarks bedst kendte detailkæder. Matas har et karakteristisk one-stop butikskoncept, der dækker en bred vifte af behov inden for skønhed, sundhed, husholdning og personlig pleje. Selskabet har mere end 2.400 medarbejdere, og omsætningen for regnskabsåret 2012/13 udgjorde DKK 3.200 mio.


Attachments

Matas_EGM_280613_dk.pdf