Delårsrapport 2012/13 - 1. september 2012 – 31. maj 2013


Hørsholm, 2013-07-03 08:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Selskabsmeddelelse nr.17/2013

"Chr. Hansen Koncernen opnåede en organisk vækst ekskl. effekten af prisen på karmin på 9% i de første ni måneder af 2012/13. I 3. kvartal var den organiske vækst ekskl. effekten af prisen på karmin 8%. Cultures & Enzymes Division opnåede 7% organisk vækst hvilket er  på niveau med de langsigtede forventninger til divisionen.  Både Health & Nutrition Division og Natural Colors Division opnåede tocifrede vækstrater. Vi forventer en organisk vækst ekskl. effekten af prisen på karmin på 8-9% for helåret 2012/13 (tidligere 8-10%), siger adm. direktør Cees de Jong.

EBIT-marginen før nedskrivninger blev 25,9%, hvilket er en smule lavere end sidste år (26,2%), da vi fortsætter med at investere i attraktive fremtidige vækstmuligheder. For helåret 2012/13 forventer vi en EBIT-margin før særlige poster og nedskrivninger på ca. 27% (tidligere højere end sidste år)."  

HØJDEPUNKTER ÅTD 2012/13

  • Omsætningen var EUR 545 mio., hvilket er en stigning på 6% i forhold til de første ni måneder af 2011/12. Den organiske vækst var 6% (9% ekskl. effekten af prisen på karmin)
  • Nedskrivninger på EUR 8 mio. i andet kvartal 2012/13 i forbindelse med kliniske studier inden for mave-tarm-systemet
  • EBIT var EUR 133 mio., et fald på 1% i forhold til de første ni måneder af 2011/12. EBIT-marginen var 24,4% i forhold til 26,2% sidste år. EBIT-marginen før nedskrivninger var 25,9%
  • Periodens resultat blev EUR 88 mio. i forhold til EUR 92 mio. for de første ni måneder af 2011/12. Resultat pr. aktie, udvandet, var EUR 0,66 sammenlignet med EUR 0,67 i de første ni måneder af 2011/12
  • Anlægsinvesteringerne udgjorde EUR 47 mio. svarende til 8,6% af omsætningen, en stigning fra EUR 43 mio. i de første ni måneder af 2011/12
  • Forsknings- og udviklingsudgifterne udgjorde EUR 35 mio. svarende til 6,5% af omsætningen i forhold til EUR 37 mio. eller 7,2% af omsætningen i de første ni måneder af 2011/12
  • Nettodriftskapitalen udgjorde EUR 138 mio. svarende til 18,9% af omsætningen sammenlignet med EUR 135 mio. eller 20,0% af omsætningen pr. 31. maj 2012
  • De frie pengestrømme var EUR 52 mio. sammenlignet med EUR 47 mio. i de første ni måneder af 2011/12
  • Den nettorentebærende gæld blev EUR 407 mio. svarende til 1,7x EBITDA i forhold til 1,8x EBITDA pr. 31. maj 2012
  • I 3. kvartal 2012/13 var omsætningen EUR 192 mio., hvilket er en stigning på 6% i forhold til 3. kvartal sidste år. Den organiske vækst var 7% (8% ekskl. effekten af prisen på karmin). EBIT-marginen var 27,6% i forhold til 28,5% i 3. kvartal sidste år. De frie pengestrømme udgjorde EUR 46 mio. sammenlignet med EUR 36 mio. i 3. kvartal 2011/2012
  • Chr. Hansen har indgået aftale om køb af de resterende 50% af det tyrkiske datterselskab Peyma Chr-Hansen's A.S. Købet styrker selskabets aktiviteter i det strategisk vigtige tyrkiske marked for kulturer, enzymer og naturlige farver
  • Koncerndirektør Carsten Hellmann, Global Sales, har opsagt sin stilling og forlader Chr. Hansen den 31. august 2013.

FORVENTNINGER TIL 2012/13 JUSTERET

Forventningerne til den organiske vækst ekskl. effekten af prisen på karmin er blevet justeret til 8-9%. Råvarepriserne på karmin er faldet igennem året og den gennemsnitlige salgspris for karmin har været lavere i 2012/13 end forventet i starten af året. Den organiske vækst inkl. effekten af prisen på karmin ventes således at ligge i niveauet 6-7%. EBIT-marginen før særlige poster og nedskrivninger ventes nu at blive ca. 27%.


Attachments

Nr 17 2013 DK.pdf