Selskabsmeddelelse nr. 65, 2013 – Auktion over obligationer i Nordea Kredit


I forbindelse med refinansieringen af Nordea Kredit Realkreditaktieselskabs
rentetilpasningslån pr. 1. oktober 2013 gennemføres en elektronisk auktion i
august 2013.

Nordea Kredit refinansierer rentetilpasningslånene i særligt dækkede
realkreditobligationer (SDRO), og auktionen gennemføres af Nordea Bank Danmark.

Auktionen
Auktionen foregår på NASDAQ OMX Copenhagens auktionsdelmarked.

Ved auktionen anvendes det hollandske auktionsprincip og auktionstypen "hidden
call". Det indebærer, at alle bud over skæringskursen vil blive afregnet det
fulde beløb til skæringskursen.
For bud på skæringskursen kan der blive tale om pro rata tildeling. Alle bud
under skæringskursen vil ikke få nogen tildeling.

Auktionsperiode
Tirsdag den 27. august til og med torsdag den 29. august 2013.

Beløb
De udbudte mængder samt fordeling på dage forventes offentliggjort i uge 32,
2013.

Bud/afregning
Auktion over obligationer åbner dagligt kl. 10.00 og lukker henholdsvis kl.
11.00 og kl. 12.30. Der vil ske tildeling af accepterede bud henholdsvis kl.
11.10 og 12.40.
Det vil være muligt at lægge bud ind med tre decimalers nøjagtighed i de 1-årige
obligationer i DKK og EUR. I de øvrige serier bydes med maksimalt to decimaler.

Valør
1. oktober 2013.

Deltagere
Bud kan afgives af alle med adgang til det danske obligationsmarked på NASDAQ
OMX Copenhagen.
Bud kan i tilfælde af tekniske problemer afgives til Nordea Markets.
Kontaktpersoner er Michael Rosentoft på telefon 3333 3864 og Kim Bek Petersen på
telefon 3333 1644.

Yderligere spørgsmål besvares ved henvendelse til Nordea Treasury, Group
Funding:
Peter Brag på telefon 3333 1663 eller Finn Nicolaisen på telefon 3333 1625.

Venlig hilsen
Nordea Kredit Realkreditaktieselskab

Attachments

Auktion over obligationer i Nordea Kredit Realkreditaktieselskab.pdf