Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling


Hellerup, 2013-07-23 12:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje f.m.b.a. til afholdelse onsdag den 14. august 2013 kl. 10:00 hos Cura Management A/S på adressen Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup med følgende

 

Dagsorden

 

1. Endelig beslutning om likvidation af Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje f.m.b.a.

Bestyrelsen har stillet forslag om at likvidere Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje f.m.b.a. i forbindelse med en omstrukturering af foreningen til et børsnoteret aktieselskab.

2. Valg af likvidator

Bestyrelsen har stillet forslag om valg af Niels Roth som likvidator
  

3. Eventuelt

 

SÆRLIGE VEDTAGELSESKRAV  

Vedtagelse på generalforsamlingen af forslaget under dagsordenens punkt 1, kræver særlig majoritet, jf. vedtægternes pkt. 15.

Forslaget blev vedtaget på Foreningens ekstraordinære generalforsamling den 22. juli 2013 med mere end 2/3 af de afgivne stemmer. Da 2/3 af foreningens samlede foreningsbeviser imidlertid ikke var repræsenteret på denne generalforsamling, har bestyrelsen i medfør af vedtægternes pkt. 15.2 indkaldt til en ny generalforsamling, på hvilken forslaget kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer, uanset antallet af repræsenterede foreningsbeviser.

ADGANGSKORT OG DAGSORDEN

Ethvert medlem af Foreningen er berettiget til at deltage i generalforsamlingen, når vedkommende senest tre dage forinden afholdelsen af generalforsamlingen har tilmeldt sig som deltager deri.

Dagsorden er fremlagt til eftersyn for medlemmerne på foreningens kontor, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup, alle hverdage i tidsrummet 9-16 til og med den 14. august 2013 og kan tillige ses på foreningens website www.fastejendom.dk.

Tilmelding, bestilling af adgangskort og eventuel afgivelse af fuldmagt kan foretages elektronisk via www.fastejendom.dk ved brug af depotnummer og adgangskode eller ved at returnere tilmeldingsblanketten til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, i vedlagte svarkuvert eller på fax. 45 46 09 98, senest den 9. august 2013 kl. 23:59.

 

Niels Roth

Bestyrelsesformand

 


Attachments

Meddelelse nr 11 i 2013 (eks gfsml 2 i 2013).pdf