Forlig i bankTrelleborg-sagerne


Aabenraa, 2013-08-07 09:25 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Sydbank har indgået et forlig med Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg, hvor banken tilbyder erstatning til tidligere minoritetsaktionærer i bankTrelleborg for deres krav i forbindelse med børsintroduktionen af bankTrelleborg i 2007 og den senere tvangsindløsning af aktierne i bankTrelleborg. Forliget betyder, at Sydbank skal betale op til 135 mio. kr. i erstatning og omkostninger.

Som en del af forliget bortfalder de to gruppesøgsmål anlagt mod Sydbank af Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg vedrørende mangler i bankTrelleborgs børsprospekt. 

Samtidig har Sydbank indgået et forlig med Fonden for bankTrelleborg om betaling af 94,5 mio. kr. til kompensation for Sydbanks betaling af erstatning til minoritetsaktionærerne. 

Sydbank søger den resterende udgift til erstatningen til minoritetsaktionærerne dækket af de professionelle rådgivere, der medvirkede ved udarbejdelsen af prospektet i bankTrelleborg og/eller det forsikringsselskab, hvor der er tegnet en prospektansvarsforsikring.

Venlig hilsen

Karen Frøsig     Preben L. Hansen

adm. direktør    bankdirektør


Attachments

FM 09.pdf