Forlængelse af tegningsperiode i afdelingen Emerging Markets Value Virksomhedsobligationer i Investeringsforeningen Sparinvest


I forlængelse af fondsbørsmeddelelse af 4. september 2013 kan det oplyses, at tegningsperioden for den nye afdeling, Emerging Markets Value Virksomhedsobligationer, i Investeringsforeningen Sparinvest forlænges frem til den 25. oktober 2013. Tegningsperioden ophører således ikke den 18. oktober 2013 som angivet i fondsbørsmeddelelsen den 4. september 2013.

Da tegningsperioden forlænges, vil første handelsdag på NASDAQ OMX Copenhagen A/S blive den 30. oktober 2013 og ikke den 23. oktober 2013 som tidligere angivet.

Opdateret tegningsprospekt og tegningsblanket er vedhæftet nærværende fondsbørsmeddelelse og kan endvidere downloades på sparinvest.dk.

Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til direktør Peter Møller Lassen, tlf.nr. 36 34 74 00.

 

Med venlig hilsen

Peter Møller Lassen

Direktør, ID–Sparinvest A/S


Attachments

Tegningsprospekt for Investeringsforeningen Sparinvest.pdf Tegningsblanket Emerging Markets Value Virksomhedsobligationer.pdf