TDC : Solid EBITDA og pengestrøm - lavere forventning til omsætningen


Økonomi

·   Omsætningen faldt med 4,4% i 3. kvartal, hvilket er en forbedring sammenlignet med 1. halvår 2013,

      med fortsat negative effekter fra regulering (der udgjorde ca. 50% af det rapporterede omsætningsfald)


·   Bruttoavancen faldt med 3,3% i 3. kvartal mod et fald på 4,3% i 1. halvår 2013 efter gunstig indvirkning fra

      mobiltjenester som opnåede det bedste resultat i et par år


·   Besparelser i driftsomkostningerne på 5,8% resulterede i, at EBITDA kun faldt med 1,4% i 3. kvartal.

      Højeste EBITDA-margin nogensinde (43,3%)


·   EFCF-vækst år-til-år på 14,3%


·   Forventningerne til omsætningen i 2013 er ændret fra DKK 25,0-25,5 mia. til DKK 24,5-25,0 mia. som følge

      af lavere end forventet omsætning fra områder med lav avance (Nordic og salg af mobiltelefoner)


·   Uændret forventning til EBITDA, anlægsinvesteringer og udbytte pr. aktie i 2013, da højere end forventede

      besparelser i driftsomkostningerne kompenserer for den lavere bruttoavance

 

Drift

·   Lille stigning i mobil-ARPU'er for erhvervs- og mobilkunder sammenlignet med 2. kvartal 2013 med

     gunstig indvirkning fra øget roaming


·   Stor stigning i antallet af mobilabonnenter i TDC-brandet, men nettotilgangen af private mobilkunder faldt

      med 8.000 som følge af fortsat udhulning af abonnenter med lav ARPU og et engangstilfælde af

      migreringschurn efter integreringen af M1 og Fullrate


·   Fortsat stor nettotilgang af tv-kunder i TDC-brandet (5.000 sammenlignet med 2. kvartal) drevet af

     HomeTrio Mobil


·   Tab af organiserede kunder påvirkede nettotilgangen af tv-kunder (et fald på 4.000 kunder) og

      bredbåndskunder i YouSee-brandet i 3. kvartal


·   Det bedste antal fejlhåndteringstimer i et 3. kvartal i mere end fire år som følge af færre fejl


·   Højere anbefalings- (66) og kundetilfredshedsscorer (76)

 

         TDC A/S
         Teglholmsgade 3
         0900 København C
         tdc.dk


Attachments

Release 24-2013 TDC Fact Sheet 2013Q3.xlsx Release 24-2013 TDC_ER_Q3_2013 - DK.pdf