Periodemeddelelse for 3. kvartal 2013

Columbus følger planen med indtjeningsvækst på 62 % og fastholder forventningerne til året


Meddelelse nr. 30/2013
 

I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger Columbus A/S hermed periodemeddelelse for perioden 1. januar – 30. september 2013 (9 måneder).

Columbus har i årets første tre kvartaler realiseret en omsætning på DKK 636,2 mio. (2012: DKK 623,2 mio.), svarende til en stigning på 2,1 %. EBITDA* er realiseret med DKK 41,3 mio. (2012: DKK 25,5 mio.), svarende til en stigning på 62 %.

 

DKK ´000 YTD 2013 YTD 2012 Q3 2013 Q3 2012
Nettoomsætning 636.207 623.235 182.617 181.588
         
EBITDA før aktiebaseret vederlæggelse 41.288 25.558 6.628 5.599
Aktiebaseret vederlæggelse -1.179 -332 -781 -111
EBITDA 40.109 25.226 5.847 5.488

 

Columbus fortsætter fokuseringen på salg af brancheløsninger. Samlet er omsætningen indenfor Columbus’ kernebrancher steget til 54 % af omsætningen, primært drevet af brancheløsningen indenfor produktion. Branchefokuseringen gør Columbus i stand til at levere mere værdi til vores kunder, styrker vores konkurrencemæssige fordel og bidrager til en forbedret indtjening i vores eget produktsalg og i konsulentforretningen.

 

Produktionssegmentet driver væksten i brancheløsninger

Udvikling i omsætningen

 

Omsætning YTD 2013 YTD 2012 Q3 2013 Q3 2012
  mDKK mDKK mDKK mDKK
Columbus Softwarelicenser              18,9              20,6                 6,0                 5,0
Columbus Softwareabonnementer              19,7              14,8                 5,2                 4,2
Eksterne Softwarelicenser              61,0              91,9               10,4               18,0
Eksterne Softwareabonnementer            103,5            100,0               26,8               24,7
Konsulentydelser            417,7            381,7            129,5            123,8
Andet              15,4              14,2                 4,7                 5,8
Total            636,2            623,2            182,6            181,6

 

Omsætningen af eksterne softwarelicenser er faldet. Den væsentligste baggrund hertil er, at vores hovedleverandør Microsoft er i gang med at ændre salgsmodellen. Den væsentligste ændring i salgsmodellen er, at Columbus ikke forestår faktureringen og ikke bærer debitorrisikoen. Columbus modtager i stedet en salgsprovision. Endvidere optjenes salgsprovisionen over tre år i stedet for ét år. Udviklingen er forventet, men går hurtigere end først antaget. Columbus ser udviklingen som en mulighed for at øge salget af konsulentydelser og eget software, idet den samlede initiale investering i forretningssystemer for kunderne bliver mindre. 

 

Columbus Softwareabonnementer steg 33 % YTD

Omsætningen af Columbus licenser og abonnementer er samlet steget med DKK 3,2 mio. YTD, svarende til 11 % i forhold til samme periode sidste år. Isoleret for Q3 er softwareomsætningen på eget software steget med 22 % i forhold til samme periode sidste år, hvilket opfattes som tilfredsstillende.

Fakturérbart arbejde steg fra 49 % til 52 %

Salget af konsulentydelser er YTD steget med 9 %. Samtidig er produktiviteten i konsulentforretningen øget, således er andelen af fakturerbare timer steget fra  49% til 52% Udviklingen er tilfredsstillende og er den primære årsag til den væsentlige fremgang i EBITDA.

De udmeldte forventninger til 2013 fastholdes, og Columbus forventer således fortsat en omsætning i niveauet DKK 900 mio. og et EBITDA i niveauet DKK 60 mio.

Der er efter balancedagen ikke indtruffet begivenheder eller transaktioner, der væsentligt påvirker selskabets finansielle stilling.

 

 

Ib Kunøe                                  Thomas Honoré

Bestyrelsesformand                Koncernchef

Columbus A/S              Columbus A/S

 

Kontakt for yderligere information

Koncernchef, Thomas Honoré tlf.: +45 70 20 50 00.

 

 

* EBITDA før aktiebaseret aflønning


Attachments

BM_30_2013_Periodemeddelelse_for_tredje_kvartal_2013.pdf