Scandinavian Private Equity A/S : Strategiændring


Selskabsmeddelelse nr. 14 2013/14
København, den 14. november 2013



Strategiændring
SPEAS har hidtil fokuseret på den langsigtede værdiskabelse og geninvesteret
modtaget exitprovenu i nye attraktive private equity fonde. Private equity
investeringerne har performet tilfredsstillende og givet et merafkast i forhold
til aktiemarkedet, men Selskabets aktiekurs har - i lighed med andre
børsnoterede private equity selskaber - gennem en længere periode været
betydeligt lavere end indre værdi pr. aktie.

Bestyrelsen har på baggrund af den utilfredsstillende aktiekurs i forhold til
indre værdi besluttet, at SPEAS aktuelt skal prioritere udlodninger til
aktionærerne over nye investeringstilsagn for, også på kortere sigt, at sikre
den bedst mulige værdiskabelse for aktionærerne. Udlodninger vil ske i form af
aktietilbagekøb og/eller udbytte.

SPEAS agter således at udlodde mest muligt af sin likviditet under hensyntagen
til de udestående investeringstilsagn, og frem til udgangen af 2014 påregner
bestyrelsen, at Selskabet har likviditet til at kunne udlodde DKK 100 mio.,
hvortil kommer en væsentlig andel af eventuelt modtaget exitprovenu.

I den forbindelse vil Selskabet fortsætte med at købe egne aktier i markedet i
det omfang, aktiens likviditet tillader dette, idet SPEAS på en enkelt
handelsdag ikke ønsker at repræsentere mere end 50% af den registrerede
omsætning i aktien. Selskabets beholdning af egne aktier udgør p.t. 8,9% af
aktiekapitalen, og bestyrelsen har en bemyndigelse til at erhverve op til 15% af
aktiekapitalen.

SPEAS' investeringskapacitet vil igennem udlodninger reduceres i en sådan grad,
at det forventes at resultere i en afvikling af Selskabet.

Selskabets omkostningsniveau vil blive tilpasset den ændrede strategi, og
herunder vil bestyrelsen på SPEAS' ordinære generalforsamling, som afholdes den
26. maj 2014, foreslå, at antallet af bestyrelsesmedlemmer reduceres. Samtidig
vil bestyrelsen foreslå, at Selskabets beholdning af egne aktier annulleres, og
redegøre nærmere for, hvorledes udlodninger fremadrettet vil blive gennemført.


Yderligere oplysninger:
Henning Kruse Petersen, bestyrelsesformand, mobiltelefon (+45) 20 10 00 51
Ole Mikkelsen, direktør, telefon (+45) 70 25 10 55, mobiltelefon (+45)
30 66 96 30



[HUG#1743277]

Attachments

2013 14 Strategiændring.pdf