Kapitalforhøjelse i Lundbeck som følge af warrant-program for medarbejdere på 39.549 aktier (0,02016 % af udestående aktier)


Valby, København, 2013-11-19 11:45 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Valby, Danmark, 19. november 2013 - H. Lundbeck A/S (Lundbeck) har i dag offentliggjort beslutningen om at udvide aktiekapitalen med DKK 197.745 som følge af udnyttelsen af medarbejder-warrants.

Kapitalforhøjelsen tegnes uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer eller andre. Aktierne tegnes kontant til følgende kurs per aktie á nominel DKK 5: 18.970 aktier til DKK 97, 15.196 aktier til DKK 102, og 5.383 aktier til DKK 115. Provenuet til selskabet udgør DKK 4.009.127 (cirka USD 726.541). Kapitalforhøjelsen svarer til ca. 0,0206 % af selskabets aktiekapital.

De ny udstedte aktier er ordinære aktier uden særlige rettigheder og er frit omsættelige omsætningspapirer. De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra tegningstidspunktet, dvs. blandt andet ret til fuldt udbytte for regnskabsåret 2013. De nye aktier vil blive optaget til notering på NASDAQ OMX København efter registrering i Erhvervsstyrelsen. Lundbecks nuværende aktiekapital udgør DKK 980.787.435 og vil efter kapitalforhøjelsen udgøre DKK 980.985.180. Kapitalforhøjelsen forventes gennemført snarest.

 

Lundbeck kontakt

Investorer: Presse:
   
Palle Holm Olesen Mads Kronborg
Chief Specialist, Head of Investor Relations Media Relations Manager
PALO@lundbeck.com MAVK@lundbeck.com
Tlf. 36 43 24 26 Tlf. 36 43 30 00
   
Jens Høyer  
Investor Relations Officer  
JSHR@lundbeck.com  
Tlf. 36 43 33 86  
   

Om Lundbeck

Lundbeck er et globalt farmaceutisk selskab, der er dybt engageret i at forbedre livskvaliteten for mennesker, der lider af hjernesygdomme. Lundbeck arbejder således med hele værdikæden fra forskning, udvikling, og produktion til markedsføring og salg af lægemidler i hele verden. Selskabets produkter er rettet mod lidelser som depression, angst, psykoser, epilepsi samt Huntingtons, Alzheimers og Parkinsons sygdomme. Lundbecks udviklingsportefølje består af en række udviklingsprogrammer i den mellemste og sene udviklingsfase.

Lundbeck har i dag over 5.800 ansatte verden over, hvoraf de 2.000 arbejder i Danmark. Vi har medarbejdere i 57 lande, og vores produkter er registreret i mere end 100 lande. Vi har forskningscentre i Danmark, Kina og USA og produktionsfaciliteter i Italien, Frankrig, Mexico, Kina og Danmark. Lundbeck omsatte i 2012 for DKK 14,8 mia. For yderligere oplysninger henviser vi til selskabets hjemmeside www.lundbeck.com.


Attachments

Kapitalforhøjelse_19112013.pdf