Tegningsmeddelelse – Investeringsforeningen BankInvest, Emerging Markets Aktier


Tegningen af foreningsandele i Investeringsforeningen BankInvest, Emerging Markets Aktier (ISIN DK0060516854) blev afsluttet den 5. december 2013.

Da tegningsperioden sluttede den 5. december 2013 var der modtaget ordrer fra 6.589 investorer på i alt 3.944.320 stk. foreningsandele, hvilket vil sige, at der indbetales 405.081.664 kr. i Investeringsforeningen BankInvest, Emerging Markets Aktier.

For oplysninger om afdelingens investeringsområde henvises til det offentliggjorte tegningsprospekt og central investorinformation.

De nye foreningsandele vil blive optaget til handel på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med første noteringsdag den 12. december 2013. Afdelingen er samtidig åben for løbende emission til dagskurs.

For yderligere oplysninger om foreningen henvises til dennes prospekt, som blandt andet kan hentes via hjemmesiden www.bankinvest.dk.

Med venlig hilsen
BI Management A/S

 

Christina Larsen
Direktør