Ny bestyrelsesformand fra april 2014

Formand for ROCKWOOL International A/S' bestyrelse, Steen Riisgaard (62), meddeler, at han ikke genopstiller ved næste ordinære generalforsamling den 9. april 2014.


Hedehusene, Danmark, 2013-12-11 16:13 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

Meddelelse nr. 12 – 2013
Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København

ROCKWOOL International A/S
Hovedgaden 584, Indgang C
2640 Hedehusene
Tlf.: 46 56 03 00
www.rockwool.com
CVR-nr.: 54879415


11. december 2013


Ny bestyrelsesformand fra april 2014


Formand for ROCKWOOL International A/S’ bestyrelse, Steen Riisgaard (62), meddeler, at han ikke genopstiller ved næste ordinære generalforsamling den 9. april 2014.

Generalforsamlingen den 17. april i år var historisk, da firmaet for første gang i 104 år ikke ville have en formand eller adm. direktør, som var et familiemedlem. Af denne grund blev der op til generalforsamlingen brugt tid på at definere bestyrelsesformandens opgaver og den governance struktur, formanden arbejder under i ROCKWOOL International.

Efter 8 måneder har Steen Riisgaard konkluderet, at dette match ikke er optimalt, hvilket er baggrunden for hans beslutning nu om ikke at genopstille.

De andre medlemmer af ROCKWOOL Internationals bestyrelse har besluttet – hvis de bliver genvalgt – at ville konstituere sig med Bjørn Høi Jensen som ny formand og med Carsten Bjerg og Thomas Kähler som første hhv. anden næstformand.

Bjørn Høi Jensen er 52 år og cand.polit. fra Københavns Universitet. Bjørn Høi Jensen har haft en lang karriere hos den Wallenberg-sponsorerede kapitalfond EQT, først i Stockholm, siden i København og München. Før EQT arbejdede Bjørn i investeringsbanker i Danmark og London.

Siden 2008 har Bjørn arbejdet som professionelt bestyrelsesmedlem og haft bestyrelsesposter i bl.a. Gyldendal og Dovista inden for Velux koncernen foruden medlemskab af EQT’s investeringskomiteer.

Bjørn indtrådte i bestyrelsen for ROCKWOOL International i 2009 og har været formand for selskabets revisionskomité siden 2012.

Desuden er Bjørn næstformand i Erhvervsinvest og medlem af bestyrelsen i Bevica-Fonden.

Øvrige tillidsposter inkluderer formandsposten i tænketanken CEPOS.

         Yderligere information: Gilles Maria
         Finansdirektør
         ROCKWOOL International A/S


Attachments

SE-2013-12_DA.pdf