Nordicom A/S – Udskydelse af overtagelsesdagen af ejendommen Herlev Hovedgade 17, Herlev


København, 2013-12-18 09:02 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

I forlængelse af Nordicoms fondsbørsmeddelelser af 13. marts 2013 og 1. juli 2013 kan det oplyses, at Nordicom har imødekommet et ønske fra køber om, at udskyde fristen for hvornår ejendommen Herlev Hovedgade 17, Herlev senest skal være overtaget af køber.

Fristen udgør nu 30. april 2014 mod tidligere 31. december 2013.

Købers ønske skyldes, at det har været mere tidskrævende end forventet at skabe grundlaget for opnåelse af finansiering. Det er fortsat købers og Nordicoms forventning, at køber vil opnå det fornødne grundlag.

Udskydelse af overtagelsesdagen ændrer ikke selskabets resultatforventninger for 2013, bl.a. fordi Nordicom fortsat opnår refusion af liggeomkostninger i 2013. Selskabets resultatforventninger for 2013 udgør således fortsat et EBVAT (resultat eksklusive værdireguleringer og skat) for fortsættende aktiviteter i niveauet 10 – 20 mio. kr.

 

 

Med venlig hilsen  
Allan Andersen Ole Steensbro
Bestyrelsesformand Adm. direktør

 

         For yderligere oplysninger kontakt:
         Adm. direktør Ole Steensbro
         Direkte telefon: 40 80 80 32