Columbus opkøber konsulentvirksomhed indenfor detailbranchen


 

København, 31. januar 2014

 

Columbus A/S køber den engelske virksomhed Omnica, der er markedsledende indenfor e-handel og multichannel-løsninger til detailbranchen. Med opkøbet styrker Columbus sin globale position som innovativ løsningsleverandør til detailvirksomheder. 

Omnica er specialiseret i e-handel og multichannel-løsninger til detailbranchen. Med opkøbet styrker Columbus sin position som global løsningsleverandør med brancheerfaring, softwareløsninger og konsulentydelser.  

”Vi er glade for at kunne offentliggøre købet af Omnica, da det vil gøre os i stand til at servicere vores kunder i detailbranchen endnu bedre. E-commerce og multichannel-retail er vigtige områder for vores kunder, og med Omnica ombord tilfører vi vores forretning enestående viden og kompetencer. Vi har store forventninger til Omnicas løsninger, som internationale virksomheder som Lucky Vitamin, Eason and Direct Wines bruger i dag,” siger koncernchef i Columbus, Thomas Honoré.    

Siden Omnica blev stiftet i 2007 har selskabet konstant øget dets markedsandel indenfor e-handel og multichannel-løsninger og vist stigende omsætning og indtjening. 

”Denne aftale er starten på et spændende nyt kapitel i Omnicas historie. Sammen med Columbus vil vi kunne brede Omnicas e-handel og multichannel-løsninger ud på globalt plan, og med vores samlede kompetencer og løsninger får vi et meget stærkt tilbud til markedet. Samtidig giver aftalen os mulighed for at investere i vores medarbejdere med de fordele, det giver at arbejde i en verdensomspændende virksomhed”, siger direktør i Omnica, Harry Manley. 

Overtagelsen sker med øjeblikkelig virkning for et ikke offentliggjort beløb. Ledelsen i Omnica vil fortsætte på ledende poster i det nye set-up. 

Kontakt for yderligere information
Tine Rasmussen, Communication Manager, Columbus
E-mail: tra@columbusglobal.com
Telephone:  45 2969 0677 

Om Columbus
Columbus er en børsnoteret international konsulentvirksomhed med hovedsæde i Danmark. Vi er eksperter i at udvikle og levere forretningsløsninger til fødevare-, produktions- og detailvirksomheder, og vi har over 20 års erfaring i branchen.  Columbus har kontorer og partnere over hele verden, og vi kan derfor levere vores service og support lokalt - på globalt plan. www.columbusglobal.com