Årsrapport 2013


Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d. behandlet selskabets årsrapport for 2013. Om forløbet af 2013 kan i hovedtræk fremhæves:

 

  • Årets resultat blev DKK 10,6m. Resultatet er påvirket af aktivering af udskudt skatteaktiv med DKK 7m. Resultatet er i overensstemmelse med de tidligere udmeldte forventninger om et mindre, positivt resultat for året excl. effekten fra aktivering af udskudt skatteaktiv.
  • Selskabets egenkapital udgjorde d. 31. december 2013 DKK 152,6m svarende til en indre værdi pr. aktie på DKK 0,60.
  • Selskabet solgte i foråret 2013 sin tidligere aktivitet og skiftede ledelse. Selskabets nuværende aktivitet, der består i en kombination af aktivistinvestering i small og mid cap aktier samt hedgefundinvestering i øvrige instrumenter, blev påbegyndt primo september 2013.
  • Resultatet af investeringsaktiviteten fra primo september 2013 frem til årets afslutning blev DKK 5,8m før og efter skat svarende til et afkast på 4%.
  • Selskabets største investering er i Storm Real Estate ASA i Norge. Siden erhverv­elsen i september er aktierne steget med 13,7% frem til ultimo 2013 målt i NOK.
  • Selskabet har haft en positiv start på 2014. Frem til ultimo februar er selskabets indre værdi steget 7,3% og i januar 2014 gennemførte selskabet en mindre kapitaludvidelse således at egenkapitalen ultimo februar 2014 udgør DKK 179,6m.
  • Selskabet forventer i 2014 et vanskeligere investeringsmiljø end i 2013, men har som mål at opnå et resultat, der er i overensstemmelse med den langsigtede målsætning om et gennemsnitligt årligt afkast på 15% før skat.

 

Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets admini­stre­rende direktør Kim Mikkelsen på telefon +45 38 40 15 51.

 

Med venlig hilsen

Strategic Investments A/S


Attachments

SI 08 2014  årsrapport 2013.pdf